De tre liste-partier i Randers forlader Laksetorvet

I en kort pressemeddelelse tirsdag eftermiddag lyder det fra Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten, at man har forladt forhandlingerne om næste års budget.
I pressemeddelelsen lyder det:
Da vi har erfaret, at Socialdemokratiet er i forhandlinger med Radikale Venstre, SF, Konservative og Dansk Folkeparti om et forlig, der især indeholder store nedskæringer på børn og ældre, forlader Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten Laksetorvet.
Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten gik til forhandlingerne med det mål at forhindre nedskæringer på kernevelfærden. Vi har erfaret, at Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Konservative og Dansk Folkeparti forhandler om et budget, der indeholder store nedskæringer på kernevelfærden.
Såfremt der er partier og lister, der vil sikre kernevelfærden, kan vi tilkaldes med kort varsel, lyder det til slut i pressemeddelelsen.
Kommentarer