Randers By

Tre dages vinkælder-reception på Det Gamle Apothek

Se billedserie Her er det fra venstre Erik Møller som ejer bygningen Adelgade 2, som var forbi og ønske tillykke til Restauratør Mike Pabst, til højre i billedet. Fotoserie: Jan Szwed.

Der er noget at fejre på Det Gamle Apothek i Adelgade 2 i disse dage. For det første har restauranten tre års fødselsdag og som noget helt nyt inddrages underetagen, der er nu er indrettet som vinkælder med plads til cirka 30 siddende gæster.

Indehaverparret Dorthe Bjørn og Mike Pabst har valgt at det skal fejres med maner, og holder derfor hele tre receptioner; torsdag, fredag og lørdag denne uge fra kl. 14 – 16, hvor gæsterne kan komme og se de nye lokaler og få et lille glas.

Det havde flere valgt at sige ja tak til allerede torsdag. 

Ud over at Det gamle Apothek har et stort udvalg af vine, tilbyder Mike Pabst også, at restaurantens gæster kan få opbevaret sine egne vine, som de kan så nyde ved en senere lejlighed.

Ligesom restauranten er kælderen rustik i sit udtryk. Væggene er beklædt med sten, og det er Mike Pabst der selv har stået for ombygningen, og han har i bogstaveligste forstand bygget det sten for sten.

Et andet selvbyggerprojekt er kælderens kæmpestore runde bord, med plads til tyve personer.

Dorthe Bjørn og Mike Pabst ligger ikke på den lade side, idet de også står bag Café Jens Otto og Restaurant Sejlklubben samt iskiosken på Slotspladsen.

Se invitationen fra Det Gamle Apothek her:

Kommentarer