Kultur

Torvedag i frivillighedens tegn i Randers midtby

Se billedserie Her er daglig leder af Frivilligværket Louise Brown i samtale med nogle af de forbipasserende ved lørdagens Torvedag på Erik Menveds Plads. Fotoserie: Jan Szwed.

For tredje år i træk afholdte Frivilligværket i dag lørdag Torvedag i samarbejde med Torveboderne. Her var det muligt at møde repræsentanter fra flere lokale foreninger og blive klogere på deres indsats.

Repræsentanter fra de lokale foreninger stod klar på Erik Menveds Plads og her kunne de besøgende få information om de mange frivillige tilbud, som Randers kan byde på, eller få inspiration til at starte som frivillig eller bare få sat ansigt på de mange mennesker, der hver dag gør en stor frivillig indsats for lokalområdet.

– Mange danskere vil gerne være frivillige, og mange kunne nyde godt af de frivillige tilbud, vi har her, men det kræver, at de ved, at de findes. Derfor har vi igen i år prioriteret at holde Torvedag og få skabt kontakt mellem foreninger og borgere, fortæller Louise Brown, som er daglig leder af Frivilligværket.

Frivilligværket kunne på Torvedagen samtidig præsentere sit nyerhvervede pop-op kontor og ombyggede tuk-tuk, FrivilligMobilen, som blandt andet skal bruges til at komme rundt i kommunen til de menge foreninger.

Kommentarer