Debat og politik

Tørklæder i ældreplejen

Debatindlæg af: Michael Povlsen
Lærer Oust Mølleskolen

Mærkesagerne i denne valgkamp er mange. I den forgangne uge havde partierne bag blå blok pressemøde, hvor det blev fremlagt, hvad danskerne kunne regne med, hvis den blå side af folketinget skulle få flertal.

Det, der i den sammenhæng ryster det mig er, at seriøse partier som Venstre og de Konservative er med på DF`s krav om , at pensionister, der er en del af ældreplejen, skal kunne vælge medarbejdere med tørklæde fra.

Erfaringerne fra sundhedspersonalet beskriver det som et meget lille problem og mange steder er det et ikke eksisterende problem. Hvad er det for et krav? Et krav, der i min optik er så langt fra de danske værdier.

Jeg hører fra undervisere på landets social og sundhedskoler, at netop kvinder med tørklæde kommer fra en kultur netop i den grad er omsorgs-og respektfulde i deres arbejde med de ældre. Hvad kan vi forlange mere ? Det er tude tosset, at udelukke folk fra en vigtig samfundsopgave, hvor der mangler arbejdskraft.

Jeg forstår godt, at DF efterhånden er på vej under spærregrænsen. Vælgerne har heldigvis fået nok DF populistiske tilgang til at lave politik på. Men, at seriøse kandidater til statsministerposten hopper med på denne galej, overrasker mig. Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann afslører i denne sammenhæng mangel på klasse til at bestride et af landets vigtigste poster, posten som statsminister.

Kommentarer