Tørfisk runder Romalt med to koncerter
Tørfisk spiller i marts måned i Romalt Kultur- og Forsamlingshus – 2 dage lige efter hinanden – nemlig henholdsvis fredag den 18. marts og lørdag den 19. marts 2022. En festaften med Tørfisk i Romalt består af god mad og noget flydende dertil, samt efterfølgende underholdning af Tørfisk.
Tørfisk besøger Romalt Kultur- og Forsamlingshus hvert andet år, som regel med fuldt hus!
Tørfisk havde 40 års jubilæum i 2021, hvor forestillinger desværre blev aflyst pga. corona.
Det er dog i stedet lykkedes Romalt Kultur- og Forsamlingshus at få TØRFISK til at lægge turen forbi Romalt i 2022 i stedet – og det skal nok blive godt!
Billetansvarlig, Gert Rishøj, oplyser, at det fortsat er muligt at få nogle billetter til begge aftener, så det er ikke for sent for Randers-borgere og andet godtfolk at tage en tur til Romalt og få en forrygende aften med Tørfisk.
75% af billetterne er allerede væk, så vent ikke for længe!
Billetter sælges via billetsiden Safeticket.
Læs mere om Tørfisk og arrangementet i Romalt forsamlingshus på Romaltportalen www.romalt.nu under forsamlingshuset.
Kommentarer