Læserbrev af Henrik Manero Hald, Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Randers Kommune
Gammeljord 9, Tvede, 8930 Randers NØ

Et politisk flertale af byrådets partier, besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, at der skulle lave en tillidsreform i Randers Kommune. I forligsteksten står der: ”Randers Kommune har tillid til sine medarbejdere og derfor skal den gode dialog mellem ledere og medarbejdere udvikles og der skal arbejdes med at fjerne unødvendig dokumentation og kontrol.”

Og selv om det er mit indtryk, at specielt SF fandt denne fornuftige og rigtige dagsorden relevant, modsat nogle af de andre forligspartier, går jeg naturligvis ud fra, at politikerne vedtager beslutninger med henblik på at føre dem ud i livet. Så her knap 2 år efter den fine politiske vedtagelser, er det da relevant at spørge sig selv og hinanden om, oplever de offentligt ansatte at de bruger mindre tid på administration, bureaukrati, registrering og kontrol, end de gjorde for 2 år siden? Oplever SOSU assistenten, læreren, pædagogen, sygeplejersken, Fysio og Ergoterapeuterne, eller de offentligt ansatte specialarbejdere, at de har mere tid til kerneopgaverne i dag? Og bruger mindre tid på kontrol og registreringer end de gjorde for 2 år siden?

For den faggruppe jeg er en del af, socialrådgiverne, er der i hvert fald ikke sket mærkbare forbedringer til bedre. Tværtimod. Langt størstedelen af den effektive arbejdstid bliver brugt på administration, kontrol, registreringer m.m., og den absolut mindstedel af arbejdstiden bliver brugt på dialog / kontakt med borgerne. Virksomhedsplaner, hvor den enkelte rådgiver konstant skal måle og veje den socialfaglige indsats, og manglende selvstændig socialfaglig kompetence, er bare nogle af de elementer der skaber et administrativt pres på den enkelte, og tager tiden fra borgerne. Sammenholdt med en lovgivning, hvor man i stor grad opererer med manglende tillid til, om borgerne reelt er syge, ledige m.v., og derfor skal udsættes for stor grad af samfundsmæssig kontrol, for at sikre at ingen snyder, medfører at kontrol og dokumentationskravene, spiser størstedelen af den effektive arbejdstid for en socialrådgiver ansat i Randers Kommune.

Nu er det jo lidt svært at ændre på de lovgivningsmæssige krav lokalt. Men, hvis det eneste vi som offentligt ansatte skal forholde os til i vores hverdag, var de krav om kontrol og dokumentation, der var forankret i lovgivningen, ville vi have meget mere tid til vores kerneopgaver end tilfældet er i dag. Derfor bliver sammenhængen mellem den politisk vedtagende tillidsreform fra januar 2015, sammenholdt med f.eks. de politiske vedtagende virksomhedsplaner, som dag og nat.

Et eksempel på en beskrivelse af en politisk vedtaget virksomhedsplan er: ”at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de kommunale afdelingers faktiske handlinger, koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed mulighederne for strategisk planlægning skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå”. Når en virksomhedsplan er vedtaget politisk, er det rammen alle de ansatte i den pågældende afdeling skal arbejde efter, og man skal dokumenterer at man har efterlevet den vedtagende virksomhedsplan.

Man kan jo med et smil på læben spørge sig selv, om disse virksomhedsplaner dermed er et produkt af at ”Randers kommune har tillid til sine ansatte”, og om de aktivt bidrager til at ” fjerne unødvendig dokumentation og kontrol”. Eller er de er et produkt af en politisk og ledelsesmæssig behov og ønske om kontrol, da man eller frygter at eksempelvis økonomien vil skride?  Jeg kan i hvert fald konkludere, at hvis de lokale politikere tror, at sådan en vedtagelse skaber mindre kontrol, mindre administration, mindre bureaukrati, mindre behov for dokumentation, så forekommer det mig en smule for naivt.

Disse øgede dokumentationskrav, er set med mine øjne et rendyrket produkt af New Public Management. Et ledelsesredskab, som der stor enighed om ikke virker. Gentagende undersøgelser har vist, at det blot skaber mindre kvalitet, mindre effektiv offentlig forvaltning, og flere ledelseslag. Og gad vide, om ikke alle de føromtalte faggrupper kan nikke genkendende til, at der i dag er ”mindre kvalitet, mindre effektivitet og flere ledelseslag” end tidligere.

Man bruger nemlig en stor del af sin arbejdstid på kontrol og dokumentation af, hvad man laver og hvorfor. New public management har spillet så meget fallit, at selv ledende politikere her i landet, nu taler om nødvendigheden af en lille revolution indenfor det offentlige. Jeg er enig!

Tilliden til de offentligt ansatte må og skal genskabes, hvis man vil have en effektiv offentlig sektor, hvor hensynet til borgeren og de ansattes trivsel og arbejdsmiljø, igen kommer i front.

Jeg anerkender til fulde, nødvendigheden af, at der i perioder kan være brug for skærpet dokumentation. Når et område, f.eks. et myndighedsområde, over flere år ikke har haft de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne, grundet konstante nedskæringer, og man dermed ikke har muligheden for overholdelse af de lovgivningsmæssige krav, kan man via øget dokumentation i en afgrænset periode, bevise den manglende sammenhæng mellem opgaveløsning og ressourcer. Det skal dog ske med det formål, at dokumenterer problematikken overfor det ledelsesmæssige og politiske niveau. Og logisk set burde det efterfølgende medføre, at ledelse og politikerne så sammenhængen i problematikken, og tilførte området de nødvendige ressourcer der skal til, for at genskabe balance mellem opgaver og ressourcer.

Desværre har vi i Randers Kommune set eksempler på det modsatte. Eksempler på, at det politiske niveau trods tydelig dokumentationen for den manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, vedtager yderligere besparelser på områder, med dertil yderligere øget bureaukrati, kontrol og dokumentation, til følge. Konsekvenserne for de ansatte bliver dårligere arbejdsmiljø, hvor dygtige medarbejdere sygemelder sig eller rejser, og dårligere service og socialfaglig indsats overfor borgerne.

Hvis vores lokale politikere brugte deres energi på, at vi f.eks. som ansatte socialrådgivere havde de ressourcer der var nødvendige, for at sikre de lovgivningens rammer, så ville behovet for øget dokumentation i forhold til føromtalte problematik, slet ikke være til stede. Men når nu dette ikke er en logisk slutning på det politiske niveau, vil jeg da på det kraftigste opfordre de lokale politikere til, fortsat at holde skarpt øje med om lovgivningen overholdes, og om borgernes retssikkerhed sikres. Det er i sidste ende politikerne der bærer ansvaret for, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, at gældende lov og borgernes retskrav sikres.

Politikerne har ligeledes ansvaret for, at deres egne vedtagende beslutninger føres ud i livet. Virkeligheden er den, at et politisk flertal har vedtaget en tillidsreform, som ingen effekt har haft. Tværtimod. Og spørgsmålet er, om der til trods for vedtagelsen af tillidsreformen for knap 2 år siden, overhovedet er politisk og ledelsesmæssigt ønske om, for alvor at gøre op med dokumentations og kontrolkravene lokalt. Det er i hvert fald faktuelt, at hvis forligspartierne og byrådsflertallet brugte den samme energi på at sikre de offentligt ansatte bedre rammevilkår, via en tillidsreform, som de bruger på at sikre det private erhvervsliv bedre rammevilkår, så havde vi for længst afskaffet alt det lokale unødvendige og tidskrævene bureaukrati. Til glæde for de offentligt ansatte, og borgerne i kommunen.

Så kære lokale politikere, vi afventer stadig med håb og længsel på, hvornår tillidsreformen lokalt realiseres. Vi håber inderligt på, at I snart udviser at I har tillid til jeres medarbejdere, og dermed fjerner de unødvendige dokumentations og kontrolkrav, så vi får mere plads til det faglige arbejde, vi reelt er ansat til. Og når det nu ikke skete for 2 år siden da I vedtog det, håber vi I vil gøre det nu.