Tag med til bankospil i Romalt
Romalt Kultur- og Forsamlingshus kan nu med glæde tilbyde ensomme pensionister muligheden for at opnå socialt samvær ved at deltage til bankospil i Romalt.
Det er gratis at deltage og der er mulighed for at vinde et utal af gevinster!
Slots- og Kulturstyrelsen har via puljen 1000 nye fællesskaber bevilget midler til Romalt Kultur- og Forsamlingshus, der vil forsøge at få flere ensomme pensionister til at deltage i fællesskab med andre. Det sker ved, at op til 900 pensionister kan deltage gratis til ét eller flere af bankospillene resten af året i Romalt.
Grundet Covid-19 kunne Romalt Kultur- og Forsamlingshus ikke afvikle spillene som forventet i 1. halvår, men de har efterfølgende fået tilsagn om, at spillene kan afvikles inden udgangen af december 2021. Puljen er fortsat finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.
Spillene vil resten af året komme til at foregå i Romalt aktivitetshal nogle bestemte fredage frem mod jul, da spillene skal indpasses med de øvrige aktiviteter i hallen.
Spilledatoer findes på hjemmesiden Romalt.nu – forsamlingshus, eller se Facebook: Romalt Kultur- og Forsamlngshus, eller nederst i denne artikel.
Kultur- og forsamlingshuset har normalt afviklet ét månedligt spil i forsamlingshuset hver 1. torsdag i måneden, men grundet at der nu tilbydes 170 pensionister og efterlønnere gratis adgang til hver af de sidste 5 spil i år, så er spillene flyttet til Romalt aktvitetshal.
Ved spillet i august er der plads til max. 250 deltagere, jfr. gældende regler for indendørs forsamlinger, hvor 250 personer er en mulighed.
Nedenstående målgruppe kan derfor komme gratis til banko – (Gratis = 2 gratis plader, 1 Københavnerplade, 1 Minibankoplade samt medlemskort. – værdi kr. 70kr. Øvrige spil og flere plader m.v. kan tilkøbes).
• Folke- eller førtidspensionister, seniorpensionister og efterlønnere.
• Max.170 personer jf. ovenstående kan pr. spil få en gratis deltagerpakke.
• Er du fyldt 65 år betragtes du som pensionist.
• Ved efterløn, senior- og førtidspension, skal der kunne vises dokumentation på forlangende.
Der bliver ikke forsalg til spillet, adgang bliver efter princippet, først til mølle! Dørene åbnes kl. 17.00
Der er 27 spil og diverse andre småspil, københavner m.fl. som det plejer at være. Medlemskort 2021 skal købes ved det 1. spil for 2021 og medbringes hver gang.
Borde og siddepladser bliver placeret så afstandsreglerne overholdes og man skal påregne afstand til nærmeste spiller.
Kaffe/brød sælges ikke pausen, i stedet sælges indpakket slik, samt øl og vand.
Spillet foregår sundhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Datoer for spillene i Romalt aktivitetshal
- Fredag den 6. august kl. 19.00
- Fredag den 10. september kl. 19.00
- Fredag den 8. oktober kl. 19.00
- Fredag den 12. november kl. 19.00
- Fredag den 26. nov. kl. 19.00 – julebanko!
Kommentarer