Af Mette Nielsen, Velfærdsdemokraterne

Mette Nielsen, Spidskandidat KV25 og RV25, byrådsmedlem og gruppeformand for Velfærdsdemokraterne i Viborg Byråd.

På bare ti år er skolefraværet næsten fordoblet. Flere børn mister fodfæstet i deres skolegang, familier presses, og forældre kæmper med tabt arbejdsfortjeneste – det er ikke rimeligt. Børn, forældre og familier fortjener en skole, hvor trivsel og respekt går forud for bureaukrati og lange ventelister.

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, var intentionerne gode: Mere faglighed, variation og samarbejde gennem den såkaldte Åben skole. Men virkeligheden blev en anden. Skoledagene blev længere, kravene steg, og presset voksede – både for elever, lærere og familier. Trivslen faldt, og fraværet steg.

For mig står det klart, at vi har skabt en nedadgående spiral – og nu må det vende. Vi taler tit om lærernes arbejdsmiljø – og det skal vi naturligvis også gøre. Men vi glemmer for ofte, at børnene også har et arbejdsmiljø. Mistrivsel er aldrig barnets skyld. Der er ingen børn, der står op for at lave ballade – men der er børn, som reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de er pressede, utrygge eller mødes med lave/negative forventninger. Når børn ikke trives, kan de hverken lære eller udvikle sig.

Det er vores ansvar som voksne at forstå, hvad der er på spil. Hvordan ledes klasserummet? Hvordan mødes børn i konflikt? Og hvordan understøttes et barn, som føler sig fastlåst i en rolle, som der behøves hjælp til at bryde ud bryde ud af? Et sundt arbejdsfællesskab for børn, forældre og lærere er fundamentet for læring.

Jeg kæmper for en folkeskole, hvor det daglige arbejdsfællesskab fungerer sundt og godt – både for elever og lærere. For mig handler det ikke kun om faglighed, men om at skabe en skole, hvor respekt, nærvær og trivsel er fundamentet. Det betyder, at børn mødes med forståelse og anerkendelse, lærere får tid og rum til at gøre deres bedste, og forældre oplever, at deres børn bliver set og hørt.

Jeg ved, hvor stor forskel det gør, når børn oplever et miljø, hvor de kan være sig selv, få hjælp, når de har brug for det, og samtidig bliver udfordret på en måde, de kan håndtere. Det er det, jeg vil kæmpe for. Gennem mit hverdagsarbejde som leder af et aktivitets- og botilbud ved jeg, hvor vigtigt det er, at mennesker mødes, hvor de er – og med respekt. Selvfølgelig skal der også være høj faglighed – det er helt afgørende – men jeg tror på, at børn først kan lære og udvikle sig, når de har det godt, føler sig trygge og mødes med respekt i hverdagen. Trivsel og faglighed går hånd i hånd, men trivsel skal komme først; ellers kan ingen lære ordentligt.

Vi skal ændre rammerne – ikke børnene. Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det politisk handling:
– Der skal laves en ny tildelingsmodel, hvor det ikke koster en skole at sende et barn til et specialtilbud.
– Der skal indgås en ny arbejdstidsaftale for lærerne i Viborg Kommune, så der bliver tid til forberedelse, samarbejde og relationsarbejde.
– Skoledagene skal gøres kortere, så børn kan lære og trives.

Vi skal have fokus på lærernes arbejdsmiljø. Der skal være mulighed for ekstern supervision, så lærere kan hente støtte, faglig sparring og refleksion, når samarbejdet med børn og forældre er svært. Det handler ikke om at pege fingre – tværtimod. Det handler om at skabe rum for læring, udvikling og trivsel for alle.

Vi har i mange år givet ekstra bevillinger til familieområdet, men jeg er sikker på, at vi skal en anden vej. Vi skal arbejde forebyggende – ikke først, når problemerne er vokset os over hovedet. Derfor skal der ansættes psykologer og psykiatere i kommunen uden visitation, hvor man som forælder, barn eller ung kan henvende sig, når der er behov for hjælp. Et lille problem skal løses, før det bliver stort.

Det kan ikke nytte, at der er flere års ventetid på at få hjælp, når problemet har vokset sig stort, og der kun visiteres tre gange om året, eller at forældre får at vide, at deres barn ikke er “sygt nok” til at få hjælp. Der skal andre boller på suppen. Kommunen og regionen er til for borgerne – og ikke omvendt.

Folkeskolen skal være et sted, hvor børn mødes med nysgerrighed, håb og tro på, at de kan lykkes. Det kræver mod og vilje til at ændre rammerne – så vi sætter børns og familiers trivsel først. Jeg kæmper for en folkeskole med respekt, nærvær og trivsel i HELE Viborg Kommune – for børn, lærere og familier. Ingen skal lades i stikken.