Stort 12 tal til 4. klasses eleverne
Læserbrev af Mogens Nyholm, Randers – medlem af Randers Byråd, viceborgmester, Det Radikale Venstre
Tirsdag aften bød Værket på den traditionsrige julekoncert med 4. klasses eleverne. Igen med stor succes.
Ca. 1000 elever var på scenen tirsdag aften, og den store sal var fyldt med publikum – og det to gange.
Jeg havde æren at byde velkommen og ellers nyde en flot sammensat julekoncert – flot dirigeret af David Riddell, og en veloplagt Hans Dueholm ledte publikum flot gennem aftenens program. Randers Kammerorkester var i topform, og prikken over det berømte i var selvfølgelig børnejule-koret.
I en indlagt julemusik-konkurrence mellem han- og hun-køn nede i salen og julebørnekoret vandt børnene klart. De fik karakteren 12, mens vi mænd måtte nøjes med minus 3 og kvinderne lå lige midt imellem.
Vi oplevede en fornøjelig og fortræffelig julekoncert, hvor 4. klasses eleverne strålede og begejstrede. I min velkomsttale nævnte jeg alle deltagende skoler, og eleverne på scenen spillede med ved herlige opråb. I mit ”julestress” glemte jeg desværre at nævne en meget stor skole: Nørrevangsskolen.
Jeg vil undskylde de kære 4. klasses elever på Nørrevangsskolen for min forglemmelse, og samtidig takke alle elever for en fantastisk og fornøjelig aften på Værket. Her tror jeg, at jeg taler på mange forældre og bedsteforældres vegne.
4. klasses julekoncerten er en særdeles levedygtig juletradition i vores Randers kommune. Ros til dem der opfandt traditionen i tidernes morgen.
Kan du lide, hvad du læser ? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her
Kommentarer