Vestrup

Stork set søndag i Vestrup nordøst for Randers

Arkivfoto.

En person har søndag set – og optaget en kort video – af en stork i landsbyen Vestrup, nordøst for Randers. Storken stod på en platform, der kan fungere som storkerede, hvilket dog kræver, at den fyldes ud.

Ifølge Jess Frederiksen, der er formand for storkene.dk, er der god grund til, at østjyderne netop nu ser den sjældne fugl.

– Det er helt naturligt, det er højtryksvejr, og når det bliver varmere, så trækker storkene nordpå. På Sjælland fik vi derfor flere meldinger om storke i fredags, og i weekenden har vi også fået meldinger fra Jylland, siger Jess Frederiksen.

Det er TV2 Østjylland, der i dag kan bringe nyheden. Artiklen fortsætter unde videoen.:

Jess Frederiksen udtaler endvidere til TV2OJ:

– Antallet af storke har været stigende i Vesteuropa, og det spreder sig også til Danmark, siger Jess Frederiksen.

– Generelt burde man gøre noget ved Gudenådalen, altså vedligeholde de storkereder, der er, så kan man bedre holde på storken i området. Man siger, at de skal etablere sig inden den 15. maj, så der er heldigvis stadig lidt tid endnu, siger Jess Frederiksen.

Kommentarer