Lade- og staldbygningen i Asfergs gamle firlængede præstegård har i cirka 30 år fungeret som ramme om lokal historieformidling. Bag aktiviteterne står en gruppe borgere, der gør det, fordi de ikke kan lade være.

I hjertet af Asferg tæt på både Træningshuset, skole, kirke og præstegård ligger Asfergladen, der praktiserer lokal historieformidling på frivillig basis.

– Vi er klar til at fortælle og vise frem, når som helst der er ønske om det, understreger Aksel Bonne Jensen, medlem af bestyrelsen for Den Selvejende Institution Asfergladen.

Udover at åbne den lille historiske skatkiste på Gundestrupbakken efter aftale, samles de fem bestyrelsesmedlemmer og flere interesserede den første mandag i hver måned for at sysle, renovere og lære fra sig. Også her er alle velkomne. Flere gange om året inviteres desuden til forskellige historiske aktiviteter i de autentiske omgivelser, såsom pileflet, smørkærning, æblemostning og produktion af kryddersalt, -snaps og -olie.

– Alle os, der kommer her, er vel lidt skadede. Vi elsker de gamle ting og sysler i laden af ren og skær kærlighed til dem og deres historier, forklarer Aksel Bonne Jensen med smil.

Den lokale brandsprøjte

Selv går han sammen med et par andre mænd og renoverer Asfergladens samling af gamle redskaber fra landbrug, håndværk, fiskeri, honningproduktion og køkken. I samlingen findes alt lige fra såmaskine og ajlevogn til gamle håndværksredskaber og et brændekomfur. Det sjoveste og mest aktuelle fund er Asfergs gamle lokale brandsprøjte. Da sprøjtehuset blev nedlagt, gemte man byens brandsprøjte på nabogården, hvor den for nylig blev fundet af Asfergladens folk. I øjeblikket venter de spændt på respons fra Elrofonden, hvor der er søgt om støtte til renovering af den gamle røde træsprøjte med inskription – en renovering, som det vil koste Håndværksmuseet Kejsergården 30.000 kroner at udføre.

Gamle håndarbejdstraditioner

Asfergladens damer koncentrerer sig om håndarbejdet, og de nøjes ikke med at renovere og vedligeholde, men samles om gamle former for håndarbejde, som de fleste steder er gået helt i glemmebogen.

Meta Kamp håndterer ladens gamle væve – blandt andet den store gamle trissevæv, der optager hele det ene hjørne af håndarbejdsværelset.

Bodil Nedergaard dyrker kunstbroderi.

– Jeg kan godt lide den gamle måde at brodere på, hvor det ikke handler om at tælle tråde, men om at overføre en tegning til tætvævet lærred, fortæller Bodil Nedergaard, der har taget flere kurser i netop denne disciplin på Skals Håndarbejdsskole.

Liv i den gamle lade

Både Bodil Nedergaard og Meta Kamp har været en del af Asfergladen lige fra 1993, hvor man for første gang satte gang i ladens aktiviteter. Aksel Bonne Jensen har også fulgt ladens udvikling over årene fra sidelinjen. Alle husker de tydeligt starten i 1980’erne, hvor Asfergs firlængede præstegård netop havde overlevet en dødsdom fra et menighedsråd, som ikke kunne se charmen i den mere end 150 år gamle gård.

– Det var skoleinspektør Christen Sloth, som fik idéen til at renovere laden. Menighedsrådet fandt penge fra salget af noget præstegårdsjord og forpagterboligen. Der blev også samlet ind, husker Meta Kamp.

Da laden var renoveret, købte Den Selvejende Institution Asfergladen stedet af menighedsrådet for én krone plus løftet om at skabe liv i den flotte gamle bindingsværks-lade – et liv der altså stadig leves med en stående invitation til alle historie-interesserede om at være med.