Læserbrev af Flemming Østergaard

En nytårstale er jo altid et spørgsmål om prioriteringer – enig -men jeg synes statsministerens nytårstale manglede fokus på de nære relationer i samfundet. Jeg savnede noget helt lavpraktisk – noget dagligdags – noget som alle borgere i et eller andet omfang, kan nikke genkendende til og som man kan forholde sig til.

Det syntes som om, at statsministeren malede et skønmaleri af DK om flot vækst og lavt ledighed – boligmarkedet er normaliseret – talen om fremtiden – osv. osv. Men han gik let og elegant hen over det faktum, at der er stor risiko for, at der er en meget stor gruppe medborgere i DK, som risikerer at blive margineret – sat ud på et sidespor, socialt – arbejdsmarkedsmæssigt. Nemlig de borgere, som i vort land – hvor statsministeren ellers taler så meget om at der er for mange borgere der er på passive forsørgelsesindkomster og som statsministeren ønsker flyttet over til ”aktiv” forsørgelse. Det var ufortalt i nytårstalen om hvad man agtede at gøre for denne gruppe.

Et andet område som jeg savnede, var et spot på samfundets ”temperatur” som sådan – omsorgen for hinanden – de nære relationer – familien osv. Statsministeren havde på Facebook indbudt borgere, der ønskede det, at komme med gode forslag til hans nytårstale. Det benyttede jeg mig af og jeg opfordrede ham til, at han ville signalere, at regeringen vil hele Danmark også de samfundsborgere, som er i fare for at blive marginaliseret. Jeg mener det er vigtigt, at alle danskere kan se sig selv, som en del af det danske samfunds fællesskab.

Og derudover opfordrede jeg statsministeren til i sin nytårstale, at huske de desværre efterhånden mange medborgere ”derude” i vort land -ung som ældre-, der sidder med den her knugende smertelige følelse – ja af hvad: e n s o m h e d. BT havde for nogen tid siden en rørende artikel om den forfærdelige følelse af ensomhed og hvad den kan gøre ved mennesker, der er overladt til sig selv (se http://www.bt.dk/viralt/naboer-hoerte-aeldre-par-graede-af-ensomhed-nu-hyldes-italiensk-politi-for-ekstraor . Ensomheden i DK har vel aldrig i vores historie haft et så stort omfang, som den rent faktisk har i dag.

Jeg havde derfor håbet, at statsministeren ville have givet denne gruppe mennesker en særlig hilsen/opmuntring hvilket desværre ikke skete. Der var åbenbart ikke plads i hans xl regneark – lav ledighed – huspriser osv. osv.

Må jeg minde statsministeren om, at der er noget her i verden, der ikke kan måles og vejes og sættes ind i regneark men som er ligeså betydningsfuld og vigtig nemlig: omsorgen for det enkelte menneske uanset ”stand og kald”, for det enkelte menneske er uendelig værdifuld i sig selv og dets værdighed må ikke krænkes.

Jeg vil opfordre statsministeren i 2017 til, at anerkende præmissen om, at det ikke er alting, der skal kunne måles og vejes for, at have værdi og at han i højere grad, vil have fokus og øje for det enkelte menneske fx– kontanthjælpsmodtageren – den psykisk syge/ fysisk syge – den ældre medborger der har været med til at skabe det velfærdssamfund vi nyder godt af i dag. De medborgere der af én eller anden grund er sat udenfor samfundsfællesskabet. Vort samfund består af mennesker!

Skolereformen havde ét blandt flere elementer, nemlig øget inklusion. Jeg vil ønske, at det begreb også måtte brede sig til andre grupper i vores samfund. Afslutningsvis kunne jeg ønske, at statsministeren i 2017 måtte have som mål: At gøre Danmark ”great again” på området med, at inkludere udsatte grupper i vores samfund og have fokus på vigtigheden af at have fokus på de nære relationer.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her