Spurten sættes ind!
Debatindlæg af Poul Rubach, Byrådskandidat for Radikale Venstre.
Tirsdag 21. november bliver en fantastisk dag, da der er kommunalvalg. Denne dag er lokaldemokratiets festdag, da vi her kan få indflydelse for vores eget liv.
Denne dag skal kursen sættes for de næste 4 år, og gerne længere, så en sammenhængende politik kan skabes.
Hvis vi er tilfredse og ønsker den nuværende politik fortsat, er det det nuværende byrådsflertal, der skal have krydset.
Hvis vi kan se, at det er den forkerte vej, og bekymrer os om:
- Dalende folkeskolekvalitet pga. massive besparelser.
- Vigende tilslutning til folkeskolen pga. massive besparelser. Nu går 23,9% på privatskole, mod 17,3% ved nuværende byråds tiltræden.
- Landdistrikternes begyndende afvikling pga. øget centralisering til Randers by.
- Afvikling af hele og halve skoler, trods løfte om det modsatte.
- Randers bys overforbrug af ligegyldige prestigeprojekter, som besparelserne bl.a. bliver brugt til.
- Den øgede tendens til at privatisere kommunale veje – særlig på landet -, så vejvedligeholdelsen pålægges gadens beboere.
- Familieafdelingen, der har oparbejdet en gæld på 52 mio. og har en personaleudskiftning på 70%.
- De 19% af en årgang, der ikke opnår et folkeskoleresultat, så de kan optages på en ungdomsuddannelse. Der er nu i Randers kommune 500 unge, der ikke er i arbejde eller i gang med en uddannelse. Denne gruppe er udfordret af subkulturer, parallelsamfundsliv og bandetilbud.
- De ældre, der er udsat for besparelser, så bl.a. rengøringen bliver minimeret til 45 min hver anden uge.
- Området ”Voksne med særlig behov”, har oparbejdet en gæld på 17 mio., og et underskud på 5 mio. her i 2017.11.17
- Specialundervisningen for børn har underskud på 12 mio.
- Arbejdspladser i kommunen er faldet fra 45209 i 2015 til 40113 i 2015.
- Ejendomsservice, der erstattede institutionernes pedeller, har oparbejder en gæld på 20 mio.
- Den skriftlige politiske konstitueringsaftale, bliver annulleret og 3 udvalgsformænd fyret og erstattet med 3 venstrepolitikere.
- De mange 16/15 vedtagelser, hvor halvdelen af befolkningen føler sig overset.
……. Så er vi så heldige, at vi kan vælge en anden ledelse af byrådet.
Samarbejde er vejen frem, så hvis et lille parti fik dirigentstokken – og gerne Radikale Venstre – kan det nødvendige samarbejde blive iværksat.
Alle ønskes en god 21. november.
Kommentarer