Erhverv

Spring- og dressurheste med super afstamning på netauktion hos Campen Auktioner

I forrige uge gik dyrlæge og anerkendt avler Jens Kvist bort efter længere tids sygdom. Den 14. september bliver de sidste ni heste, alle trukket ud af Jens Kvists kendte hoppestammer, solgt på netauktion ved Campen Auktioner. Hestene er alle avlet på stærke hoppestammer og kendte hingste fra de bedste europæiske avlsforbund. Der er eftersyn på hestene søndag den 12. september efter aftale.

Jens Kvist har igennem en årrække avlet særdeles spændende dressur- og springheste på tværs af de europæiske avlsforbund. På springsiden er det franske blod blevet kombineret både med up-coming blod fra unge hingste, samt ældre anerkendte hingste, der har ydet det ypperste i sporten.

– Jens Kvist har haft sine egne filosofier omkring hvilke hingste, der ville have den bedste kombination med netop hans hopper. Det har resulteret i mange gode og konkurrencedygtige sportsheste, der har udmærket sig ved store internationale stævner, bl.a. OL-hesten Clearwater, som blev redet af Anne Van Olst, fortæller Charlotte Schreiber, auktionsansvarlig ved Campen Auktioner. Hun fortsætter.

– Nu skal de sidste ni heste godt videre til nye ejere. Dette sker på en netauktion hos Campen Auktioner, www.campenauktioner.dk. Her kan du byde på hestene frem til tirsdag den 14. september kl. 19.00, hvor auktionen afslutter.

Heste med god og international afstamning

I kollektionen finder vi en enkelt dressurhest, den velgående Fortuna (e. Fidertanz). De resterende heste er af ren springafstamning, og her er der nok til selv den kræsne kender. Afstamninger som Kannan, C-Indoctro, Grim St. Clair, Chacco Chacco, Bøgegårdens Gladiola og Liamant W er repræsenteret i auktionen.

To avlshopper kan også købes på denne auktion, Lot 9 Caramba (Crown Z x Jalisco B) samt Cassandra (Carnute x Jalisco B). Sidstnævnte er drægtig ved Quidam de Revel.

En epoke i dansk avl

– Det bliver en spændende auktion. Jens har altid været karismatisk og passioneret både som dyrlæge, men absolut også som avler. Når man har gået en tur igennem stalden på Skjoldagervej, så har man næsten kigget vantro, når Jens opremsede hestene ud i 4-5. led. Han kunne alt i hovedet, fortæller Charlotte Schreiber og afslutter:

– Afstamningerne på disse heste er noget, de fleste kun drømmer om. Det er ikke i mange stammer, man stadig kan finde Jalisco B, og hvor mange har en Carnute hoppe at avle på? En epoke er afsluttet i dansk avl, og jeg håber inderligt, at hestene kommer ud til de rigtige folk i Jens’ ånd.

Kom til eftersyn

Der vil være mulighed for at besigtige hestene søndag den 12. september på Skjoldagervej, 6510 Gram. Eftersyn finder sted kl. 10-15, kun efter aftale med Charlotte Schreiber på telefon +45 23 39 95 96 eller på horses@campenauktioner.dk. Alle er velkomne.

Det er muligt at byde på hestene indtil tirsdag den 14. september kl. 19.00, hvor auktionen afslutter.

Auktionen kan findes på Campen Auktioners hjemmeside www.campenauktioner.dk. Campen Auktioner afsluttede så sent som i sidste uge også årets første følauktion med et salg på hele 90%.

Kommentarer