Erhverv

Sparekassen Kronjylland har fået ny bestyrelsesformand

Pressefoto

Sparekassen Kronjylland, der har hovedsæde på Tronholmen i Randers, har fået ny bestyrelsesformand.

Per Munkholm Poulsen er den nye bestyrelsesformand i Sparekassen Kronjylland, hvor han afløser Jørgen B. Nielsen, der har beklædt posten siden 2009.

Per Munkholm Poulsen har en fortid som bankdirektør i Jyske Bank, ligesom han tidligere har været udlandsdirektør samme sted. Han har været en del af Sparekassen Kronjyllands bestyrelse siden 2013 og bor privat i Silkeborg.

Jan Dahl med i bestyrelsen

Sparekassen Kronjylland har desuden fået et nyt bestyrelsesmedlem i form af Jan Dahl fra Randers. 53-årige Jan Dahl har været selvstændig i næsten 30 år og driver blandt andet otte McDonalds-restauranter i Midt- og Østjylland. Han beskæftiger cirka 475 medarbejdere i sin virksomhed, og derudover sidder han i en række bestyrelser som eksempelvis McDonalds Danmark Marketing Coop A/S, Hotel Randers A/S og fitnesskæden Loop A/S.

Bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland består herefter af Per Munkholm Poulsen (formand), Anne Lind Gleerup (næstformand), Peter H. Christensen, Hans-Jørgen Olsen, Anders Buhl-Christensen, Jan Dahl, Ole Møller Sørensen (medarbejdervalgt), Jens Frovin Stampe Dahl (medarbejdervalgt) og Jakob Thorgaard (medarbejdervalgt).

Kommentarer