Sommerfest i Harridslev
Så sker det igen … Sol, Sjov, Sport og Sommerfest i SMIFF!
Det bliver 3-dage pakket med sport, fest og (forhåbentlig) masser af solskin, når SMIFF holder Sommerfest på sportspladsen i Harridslev den 7. – 9. juni.
Der vil være gensyn med Bugtaleren Peter Nørgaard, masser af hoppepuder, gadefodbold, opvisning med Randers Cheerleaders, morgen-yoga, Klovnen Lulu, moderne femkamp, nøgle-konkurrence, ølsmagning, Biergarten, Kidz Night, helstegt pattegris og meget mere.
Torsdag starter med opvisning i Ridehallen ved HARK – og afsluttes med pølsebord og ølsmagning i teltet.
Fredag vil forløbe traditionelt med Kildebiler-stafet, helstegt pattegris, ”Kidz-Night” i hallen og ikke mindst fadøl og moderne femkamp for de voksne barnlige sjæle.
I år vil der, ud over de normale aktiviteter til Kidz-Night, være tarzanbane og hoppepuder til både små og større børn.
Lørdag morgen er der kaffe og rundstykker til alle – og yoga på plænen for de morgenfriske.
Den legendariske gadefodboldturneringen blive skudt festligt i gang af Randers Cheerleaders, der møder talstærkt op og giver ”hep-til-stregen”. De laver opvisningsshow klokken 12.30.
For børn og unge vil der igen i år være både høvdingeboldturnering og børnepuljer i fodbold. Festlighederne afsluttes lørdag aften, hvor ”Electric Federation” spiller op til et brag af en fest
Aktivitet og stemning, konkurrencer og hygge vil være i højsædet – og festudvalget krydser fingre for, at vejrguderne igen i år vil lade solen smile til os.
Se hele programmet på SMIFF’s hjemmeside www.smiff.dk og på Facebook ”Harridslev sommerfest”.
Kommentarer