Søsterselskab giver Nordic Waste eneansvaret for miljøskade – ikke Randers kommune
Af Mogens Nyholm, Radikale
SF og byrådets lister har brugt meget medietid på at give Randers kommune ansvar for jordskredet i Ølst. Siden jordskredet ved Ølst har deres kommunalbestyrelsesmedlemmer ofte optrådt i landsdækkende medier herom.
Borgere jeg har talt med, er meget forundret over SF`s og co. medie-motiver i den her jordskreds-sag. For som de spørger, arbejder SF Randers og nævnte lister på at Randers kommune gøres ansvarlig?… altså arbejder for at det bør være Randers kommune der skal betale miljøregningen, og ikke Nordic Waste. Forståelige ræsonnementer og undren fra disse borgere, tænker jeg.
Nordic Wastes søsterselskab DSH Recycling A/S er uenig med SF og co., og er meget klare i spyttet med hensyn til hvem der har ansvaret for jordskredet i Ølst. Søsterselskabet giver ene og alene Nordic Waste ansvaret for jordskredet. Den konstatering gøres i søsterselskabets 1. stævning mod Randers kommune. En stævning som medierne har kommenteret på i de seneste uger.
I nævnte stævning mod Randers kommune kan bl.a. følgende læses citat: “ Det eneste usædvanlige ved nærværende sag er, at Nordic Wastes aktiviteter ulykkeligvis har forårsaget en meget omfattende miljøskade” citat slut. Så DSH Recycling A/S er helt på linje med den daværende DI lokalformand Per Hastrup der den 13. januar i år udtalte til Randers Amtsavis, at “moralsk og etisk peger pilen kun én vej… mod Nordic Waste”; og statens advokat kammeradvokaten er kommet med samme vurdering for ganske nylig.
Heldigvis kan det af ovenstående konstateres, at Randers kommune ikke har ansvar for miljøskaden ude i Ølst. Det ér Nordic Wastes ledelse/personkreds, der har det objektive ansvar.
Vi kan tillige konstatere, at kammeradvokaten, DI lokalformanden og DSH Recycling A/S overruler SF og listernes antydninger omkring Randers kommune har et medansvar – det har Randers kommune heldigvis ikke.
Derfor kan jeg og Radikale Venstre i Randers kommune med god ret fastholde argumentet i et tidligere læserbrev om, at det lån på 375 millioner kroner Randers kommune har fået tildelt fra statsligt niveau konverteres til at Randers kommune gives pengene fra centralt hold… for det kan ikke passe børnene, de unge, de ældre m.fl. skal betale for en miljøskade, som ene og alene skyldes Nordic Wastes miljøaktiviteter, som Nordic Wastes søsterselskab udtaler i stævningen mod Randers kommune.
Kommentarer