112

Sødlig lugt i opgangen

Politiet snusede sig bogstaveligt talt frem til 100 gram hash i en 64-årig mands lejlighed.

Tirsdag kl. 13.10 bemærkede betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje, at der lugtede kraftigt af hash i en opgang i Randers NØ.

Betjentene bankede på døren til den lejlighed, hvor hashlugten kom fra, og en 64-årig mand åbnede døren. Han gav betjentene lov til at ransage lejligheden, og han viste dem ca. 100 gram hash, som han havde liggende.

Der blev ikke fundet yderligere ved ransagningen af lejligheden, men den 64-årige mand blev sigtet for narkobesiddelse.

Kommentarer