Socialdemokratisk valgmaskine ramte Randers onsdag
Spørgelysten var stor fra flere af de omkring 75 personer, som onsdag eftermiddag var inviteret til Randers Tandhjulsfabrik for at møde Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat Mette Frederiksen.
Direktør Søren Fisher bød velkommen til Mette Frederiksen, som umiddelbart takkede med en morsom bemærkning – at selv om Søren er konservativ, var det rart at se, at han i dagens anledning havde taget røde bukser og strømper på.
Så var stemningen fra starten lagt til en uformel tone.
I Mette Frederiksens indlæg trak hun tråde fra den gamle tandhjulsfabrik til vores samfund i dag. Statsministerkandidaten anser uddannelse – og specialt den faglige praktiske uddannelse – som en af det vigtigste beskæftigelsesudfordringer vores samfund står overfor i de kommende år. I den forbindelse nævnte hun vigtigheden af, at erhvervsskolerne får gode vilkår til at tiltrække nye studerende.
Mette Frederiksen rettede specielt en kritik på, at den siddende regering vil spare 2% på uddannelse, og erklærede, at dette vil blive det første der vil blive rullet tilbage – ikke hvis – men når der kommer en ny regering.
– Det er også vigtigt, at vi ikke glemmer de unges behov med hensyn til deres fremtid. At vi er sikkre på at tage fat på områder som ordblindhed og forståelse for teknisk faglighed fra 8-9 klasse og tilbyder dem besøg hos de mange arbejdspladser.
Det var åbentlyst, at den veloplagte vært Søren Fisher var mere end enig med Mette med hensyn til at rette fokus på erhvervsskolerne i det danske skolesystem. Og flere af de fremmødte foreslog, at mere erhvervspraktik kunne være med til at motivere både piger og drenge til at vælge mere praktiske erhverv end den boglige vej.
Søren Fisher rundede af med et stort tak til Mette Frederiksen og udtrykte et ”vel talt”.
– Du er i øjenhøjde med befolkningen og hvis du får behov for hjælp med uddannelsesprojektet, så skal du bare komme til Randers, sluttede Søren Fisher.
Herefter var der rundvisning tandhjulsfabrikkens værksted og tid til et fælles billede.
Få timer efter besøget havde Socialdemokratiet klippet en video sammen fra besøget på Randers Tandhjulsfabrik. Se den her.
Valgkampen kører for fuld damp med – måske – hele ni måneder til folketingsvalget.
Kommentarer