Debatindlæg af Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

Gymnasiet eller erhvervsskolerne?

Det er det mest almindelige valg, de midtjyske unge står overfor, når det er tid til at forlade folkeskolen. Langt de fleste (godt 70 procent) vælger gymnasiet. Ja, i Midtjylland var det i 2021 faktisk næsten 11.000 unge, som valgte denne vej – hvilket var stort set det samme antal som året før. Det betyder, at vi står med en akut mangel på nye faglærte.

For nylig foreslog Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Gymnasier så, at man da bare kunne smelte gymnasier og erhvervsskoler sammen ved at etablere nye såkaldte ”praksisfaglige studieretninger” i de almene gymnasier.

Men er det den vej, vi vil? Og fører det til flere faglærte? Jeg tror det ikke.

Problemet med forslaget er, at man arbejder ud fra forudsætningen om, at alle unge kan skæres over én læst. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Derfor er det vigtigt at holde fast i erhvervsskolerne som et alsidigt samlingspunkt for unge med vidt forskellige interesser og forudsætninger. Vi har i dag 105 erhvervsuddannelser med over 300 specialer. Mange med mulighed for at tage dem som eux, hvor man kombinerer det gymnasiale med erhvervsuddannelsen. Derudover har vi en htx med 18 studieretninger inden for det tekniske område og en hhx med 13 studieretninger på det merkantile felt.

Det nytter naturligvis ikke ret meget, hvis de unge, måske som udslag af gymnasial vanetænkning, fravælger erhvervsuddannelserne.

Men i stedet for at kaste håndklædet i ringen og lægge erhvervsuddannelserne ind som en form for ”underafdeling” af gymnasierne bør man sætte markant ind på at styrke den praksisfaglige undervisning i grundskolen og samspillet mellem grundskoler, erhvervsskoler og arbejdsmarkedet.

Samtidig er det på tide at gøre op med mange års udsultning af erhvervsuddannelserne og -skolerne og i stedet begynde at investere i dem for at sikre, at de er tidssvarende og på forkant med den teknologiske udvikling. På den måde kan vi forhåbentligt også få fjernet det dårlige ry, uddannelserne har, som ”nødløsninger” for unge, der ikke er dygtige nok til gymnasierne.

Unges uddannelsesmuligheder bør i det hele taget ikke være en spareøvelse men derimod en investering i fremtiden. Samtidig er det værd at huske på, at det for samfundet er en ualmindeligt dyr vej at uddanne faglærte ved først at udstyre dem med en almengymnasial uddannelse. I stedet burde man undersøge, hvordan man kan skabe turboforløb i erhvervsuddannelserne for de unge, som allerede har taget en treårig gymnasial uddannelse.

Derfor håber vi, at politikerne – både på Christiansborg og ude i de enkelte midtjyske kommuner – kan se fornuften i at have en klart og ligeværdigt alternativ til gymnasiet i form af erhvervsskolerne. En holdning, vi i øvrigt deler med bl.a. flere fagforbund og Dansk Erhverv.

I dag er de reelle mønsterbrydere dem, som trodser vennernes strøm mod det almene gymnasium og vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Med forslaget fra Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Gymnasier risikerer man, at de stærkeste unge på erhvervsuddannelserne følger vennerne over i gymnasiet. En lemmingeeffekt, der i hvert fald ikke vil skaffe os de dygtige faglærte, vi har så stort behov for.