Samfund

SF Randers i fuld gang med forberedelserne valgkamp

Lørdag knoklede SF Randers for at få deres kommende kampagne-campingvogn klar i først omgang til 1. maj; men inden da skal den lige males knaldrød. Fremsendt foto

Weekendens gode vejr var ideel til sysler udendørs. Således også for SF Randers, som lørdag knoklede for at blive klar til at føre valgkamp.

Lørdag havde SF Randers arbejdsdag, hvor der blev arbejdet igennem med at rense en campingvogn, som partiforeningen havde fået af deres partikolleger i Hvidovre.

Campingvognen skal SF Randers bruge til at føre valgkamp, og det er jo særligt relevant i år, hvor der ligger et kommunalvalg og venter.

– Det var hårdt arbejde, men nu har vi fået campingvognen renset af, er den klar til at blive malet. Og den skal selvfølgelig være rød, fortæller byrådsmedlem Charlotte Broman Mølbæk med et smil.

I SF Randers har de allerede vænnet sig til, at de får travlt i de fleste weekender og aftener frem til november med at forberede sig til valgkampen, hvor de går efter borgmesterposten.

– I SF brænder vi for at udvikle og forbedre Randers Kommune. Netop derfor går vi efter borgmesterposten, for der er simpelthen behov for en visionær borgmester, der kan samarbejde. Derfor knokler vi nu på for en rigtig god valgkamp, og her er campingvognen blot en del af det, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Planen er, at den knaldrøde campingvogn står klar til debut som kampagnevogn 1. maj, der er det første ud af en lang række arrangementer de kommende 7-8 måneder.

– Vi forventer, at campingvognen kommer rundt i hele kommunen, så alle borgere kan huske den røde vogn, fastslår borgmesterkandidaten.

Charlotte Broman Møller i en campingvogns-selfie. Bagved er hendes partikolleger i gang med at rense den kommende kampagnevogn, som de har arvet fra SF i Hvidovre. Fremsendt foto

Kommentarer