Septembers Køb Lokalt-Marked i Underværket
Markedsdag i Underværket.
Køb Lokalt-Marked samler lokale producenter, butikker og kunstnere en gang om måneden i Underværket. 5. September vil blive anden gang arrangementet løber af stablen og denne gang med endnu flere lokale varer.
Køb Lokalt-marked er et koncept, der samler lokale, producerende ildsjæle, der hver især brænder for netop deres specialiteter. Her findes specialvine, secondhand mode, friske grøntsager, økologisk kød, is fra ismejeri og meget, meget mere. Når man går igennem den overdækkede gade i Underværket, bliver man mødt af et virvar og indbydende synsoplevelser og tillokkende dufte. De sælgende nyder at dele ud af deres specialviden om netop deres varer, imens der er en sludren i baggrunden af de nysgerrige markedsgængere. Hele oplevelsen giver en stemning af lokalt sammenhold og faglig stolthed, som kun kan give smil på læben.
Sørens Brød debuterer på markedet – med passion for bagværk
Sørens Brød vil denne gang deltage og sprede en liflig duft af nybagt, lækkert bagværk i den overdækkede gade i Underværket. På sit økologiske bageri på Mariagervej, arbejder Søren efter det princip, at hvert parti bagværk skal tages ekstra kærlig hånd om. Det tager 24 timer om at blive klar til kunderne, og det er kun dagens unikke parti, der kan købes.
Søren er uddannet kok, og har i mange år arbejdet som kantineleder, men så bød passionen ham at prøve kræfter med arbejdet som fuldtidsbager. Udover at have fokus på økologi, har han også fokus på gode råvarer, blandt andet mel fra danske producenter.
Søren glæder sig meget til at deltage på Køb Lokalt-Marked. Han håber, folk vil kikke ind, hvis de er nysgerrige på hans velsmagende koncept.
Dem kan du møde:
Lindbjerggaard med økologiske kødvarer, Forever Living med aloe vera-produkter, Extra Brut Vinimport, Korsmedergaard med æg og grøntsager, Pannon Vin med ungarske vine, Juniq 2Hand & Mode, Vinimperiet, Sonja Rugi med blomsterbinding, PaperWaitress, Susanne Missiaen med Tupperware, billedkunstner Lykke Elmose, Birthe Thorn med glaskunst og Ny Lundgaard Ismejeri med is, Lathan Mobile Textile byder på twisted potatoes, curly fries og samosa, Sørens Brød med bagværk samt musikalsk indslag ved Esther Rokkjær.
Tid og sted for arrangementet:
Køb Lokalt-Marked 5. september 2020 kl. 10-14 i Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers
Altid den første lørdag i måneden, kl. 10-14
Sociale medier:
Facebook : Køb Lokalt-marked på Underværket
Instagram: koeb_lokalt_marked
Kommentarer