Hørning

Sepp Piontek skal hjælpe landsholdet til sejr i Hørning

NYHED! Det bliver med Sepp Piontek på sidelinien, når Old-boys landsholdet skal forsøge at vinde jubilæumskampen mod Hørning GF fredag den 5. maj på Hørning Stadion ved Assentoft.

Om det er fordi Old-boys landsholdet har hørt at Hørning GF har trænet særligt hårdt op til kampen er uvis, men ikke desto mindre har de tidligere landsholdspillere nu sikret sig den stærkest tænkelige opbakning fra sidelinien.

Randers Netavis kunne tirsdag fortælle, at tre tidligere landsholdspillere, her iblandt Stig “Plæneklipperen” Tøfting er med i kampen den 5. maj, og i dag kan vi afsløre at den folkekære Sepp Piontek kommer med og bakker sine drenge op.

Endvidere er der i dag tilføjet yderligere tre spillere til truppen, nemlig Peter Graulund, Mikkel Beckmann og Tommy Bechmann.

Billetter og mere om arrangementet her.

Den endelige Old-boys trup vil blive offentliggjort i løbet af kort tid lyder det fra Stefan Jørgensen, Hørning GF.

– Vi glæder os enormt meget til at byde Sepp Piontek og Old-boys landsholdet velkommen til et brag af en kamp i Hørning.
– Vi har arbejdet længe for at stable den her kamp på længe, og hele byen ser frem til d. 5. maj!

Se også: Tidligere landsholdspillere klar til kamp i Hørning

Kommentarer