Samfund

Sammen er landsbyer stærkere

Nu bringes de gode erfaringer fra pilotprojekterne videre i en landsdækkende kampagne. Frem til maj 2017 kan landsbyer sammen med kommuner over hele landet søge om støtte til at etablere landsbyklynger. Godt 25 landsbyklynger forventes at kunne få støtte til at udvikle deres identitet og fællesskab.

Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden inviterer landets landsbyer til at søge om støtte til dannelsen af landsbyklynger. I en landsbyklynge samarbejder nabolandsbyer og bruger hinandens styrker til at skabe et grundlag for det gode liv på landet. 

Landdistrikter over hele landet kæmper i disse år med fraflytning og stadig færre arbejdspladser. I de senere år har landsbyerne også oplevet, hvordan skoler er blevet lukket, busruter nedlagt og købmænd har drejet nøglen om.

Landsbyerne og bebyggelserne imellem danner dog stadig rammen om 1,2 millioner menneskers liv i Danmark, og i landsbyerne findes rigtig mange ildsjæle og aktive foreninger.

Dermed har landsbyerne også fremover et potentiale for at kunne rumme et aktivt liv med høj livskvalitet – selvom landdistrikterne er under forandring – og på det seneste er en ny model for landsbyernes rolle begyndt spire frem.

– Det seneste års tid har vi høstet mange gode erfaringer med landsbyklynger som et redskab til at skabe en positiv udvikling og en fælles identitet i de små lokalsamfund. Nu breder vi dét ud, så flere landsbyer over hele landet kan få hjælp til at etablere stærke fællesskaber i landsbyklynger. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at ansøge, siger Anne Skovbro, der er filantropidirektør ved Realdania

Ny model for landsbyers udvikling

Flere steder eksperimenterer man allerede i dag med netværk og samarbejder mellem landsbyer i dét, der har fået tilnavnet landsbyklynger. Nabolandsbyer bruger hinanden til i fællesskab at styrke og bevare lokale aktivitetsmuligheder og faciliteter.

– Fritidslivet er ofte den stærkeste lim i de danske landområder. Det skaber sammenhold, samvær og særlighed. Der, hvor flere landsbyer sammen kan løfte sig, kan det gøre forskellen på opblomstring eller afvikling, siger Esben Danielsen, der er direktør for Lokale og Anlægsfonden.

–Landsbyklyngerne kan blive et nyt og afgørende fundament for fremtidens fritidsliv på landet, tilføjer han.

Overbevisende piloterfaringer

Realdania og DGI har i 2015 gennemført pilotprojekter i fem landsbyklynger. De foreløbige erfaringer peger på, at landsbyklynger skaber mere samarbejde, øger optimismen og giver en stærkere grad af tilknytning til lokalområdet.

– Lokalsamfund og foreningsliv har behov for at arbejde med langsigtede strategiske planer, hvis de fortsat vil danne ramme om et aktivt liv med høj livskvalitet. Det kan de i arbejdet med landsbyklynger. siger Søren Møller, der er formand for DGI.

Vejen frem for mindre samfund

Ved at arbejde mere sammen kan landsbyerne skabe gode steder at bo i en situation, hvor den enkelte landsby har svært ved at klare sig. Man kan for eksempel have svært ved at stille ét samlet fodboldhold, hvis man kun er én landsby.

– Deltagelse i et klyngesamarbejde vil være vejen frem for mange mindre samfund. Her etableres der nye fællesskaber, der kommunikeres og arbejdes strategisk på tværs af tidligere skillelinjer. Der etableres en ny organisation, som styrker de enkelte lokalsamfund, foreningerne og det nye fællesskab, mener Søren Møller.

I et pilotprojekt på Mols har dannelsen af en landsbyklynge konkret betydet, at mere end 200 frivillige borgere har engageret sig i udviklingen af det fælles lokalområde. Som noget nyt ser borgerne i området sig nu også som molboer, uanset om de bor i den ene eller den anden landsby.

Fakta 

Frem til maj 2017 kan landsbyer sammen med kommuner over hele landet søge om støtte til at etablere landsbyklynger. 25 landsbyklynger forventes at få støtte.

Landsbyklyngerne kommer til at indgå i et udviklingsforløb på halvandet år, hvor en proceskonsulent i fællesskab med borgerne bidrager til at skabe en langsigtet strategiplan.

Hver landsbyklynge får også udviklet en datapakke med viden og analyser, der præsenterer landsbyklyngen for deres aktuelle situation og muligheder for udvikling.

Det er kommunen, der skal stå for at ansøge, og det skal ske i et samarbejde mellem kommunen og landsbyerne. Læs mere om ansøgningskriterierne på www.landsbyklynger.dk.

Ansøgning og udvælgelse af landsbyklynger foregår løbende. Den første deadline for ansøgning er den 11. november 2016. Der kan søges frem til den 1. maj 2017.

Kommentarer