SAM foreningen holder generalforsamling og åbent hus.
SAM foreningen i Randers, hvis forkortede navn dækker over Sociale Aktiviteter og Motion, afholder ordinær generalforsamling d. 22-5-2019 kl. 18.00, i Fritidscenterets Café lokale.
SAM foreningen tilbyder dagligt forskellige former for sociale og idrætsmæssige aktiviteter, for byens udsatte borgere. Aktiviteter der spænder fra petanque, bowling, svømning, fisketure og fodbold, til ture med kulturelt indhold, som besøg i ”Den gamle by” eller kunstmuseer ARoS. De fleste aktiviteter er gratis for de udsatte borgerne, der tit lever et liv på kanten som har behov for oplevelser og fællesskaber.
– Der findes ikke andre foreninger i Randers, hvor tilbuddet om motion og sociale aktiviteter, er målrettet mennesker der dagligt oplever massive sociale udfordringer. Nogle har et misbrug af stoffer og alkohol, andre er hjemløse, nogle lider af angst og depressioner, og andre har en kombination af alle tre ting” Vi er den eneste sociale forening hvor det er muligt at komme direkte fra gaden og deltage i en aktivitet. Hvor fællesskabet og oplevelsen at have en værdi som menneske skaber en forandring lige der, udtaler SAM Foreningens koordinator Rita Wohlfeld. – Vi har mange års erfaring med at få aktiveret de udsatte borgere, og dermed få brudt den sociale isolation, der normalvis følger med når man lever et liv på kanten. Og motion, idræt og det kulturelle er bare et rigtigt godt redskab, til at give borgerne nogle positive oplevelser.
SAM foreningen har været lukningstruet, siden et flertal i socialudvalget i november 2018 besluttede at spare penge på det frivillige sociale arbejde. Men heldigvis besluttede socialudvalget på deres møde d. 4. april 2019, at forlænge bevillingen til SAM foreningen året ud, så SAM foreningen kan fortsætte deres aktiviteter hele 2019.
– Vi er naturligvis rigtigt glade for, at vi nu kan fortsætte vores aktiviteter resten af året. Men det er klart, at det slider på en forening der primært drives af frivillige, ikke at vide om man er købt eller solgt næste år. Vi håber derfor, at byrådet vil være med til at finde en mere permanent løsning for foreningen, så vi igen kan koncentrere alle vores kræfter om det væsentlige. Nemlig at give de udsatte borgere i Randers Kommune lidt ekstra indhold i deres liv, ved hjælp af motion og de positive sociale fællesskaber – Udtaler formanden for SAM foreningens bestyrelse, Henrik Manero Hald.
– Jeg har altid ment, at en god kommune kan vurderes på, hvordan man behandler de svageste borgere i samfundet. De borgere, der ikke selv har ressourcerne og kræfterne til at råbe politikerne op. Jeg håber derfor, at de ansvarlige politikere i byrådet, vil finde en permanent løsning på SAM foreningen fremtid. Alternativet til SAM foreningen i Randers Kommune eksisterer ikke. De mange borgere der dagligt benytter sig af vores tilbud, vil opleve dårligere sundhed, og større social isolation, hvis SAM foreningen ikke kan fortsætte – fortsætter Henrik Manero Hald.
Foruden generalforsamlingen d. 22. maj, holder SAM foreningen åbent hus, Grill fest i deres kolonihavehus ”Onkel SAMs hytte”. Det åbne hus skal ses lidt som en fest, fordi foreningen fik mulighed for at fortsætte resten af 2019. Der vil blive serveret grill pølser, sodavand, kaffe og kage, og alle er velkommende.
– Vi håber at rigtigt mange vil kigge forbi, og hygger sig sammen med os. Og så er der jo en oplagt mulighed for, at f.eks. vores politikere og samarbejdspartnere kan komme i dialog med vores brugere om, hvad SAM foreningen betyder for dem. Det vil jeg i hvert fald gerne opfordrer til – slutter Henrik Manero Hald.
Den åbne hus Grill fest, afholdes fredag den 24.maj mellem kl. 11.00 og 15.00 på Benzonvej 7, I Onkel SAMs Hytte
Kommentarer