Resultatet fra et nyt dansk studie lavet af forskere fra iPSYCH viser, at mængden af grønne omgivelser omkring børns hjem betyder noget for risikoen for, om de udvikler ADHD. Studiet er hidtil det største af sin slags.

Et hold af forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan grønne omgivelser omkring husstanden påvirker risikoen for, at børn og unge bliver diagnosticeret med ADHD. Og forskerne finder, at der er en sammenhæng. 

“Vi finder, at børn, der har været eksponeret for mindre grønt i deres bopælsområde i den tidlige barndom, som vi definerer som værende op til det femte år, har en forøget risiko for at få en ADHD diagnose, sammenlignet med børn der har det højeste niveau af grønne omgivelser omkring dem,” siger Malene Thygesen, der er en af forskerne bag studiet.

ADHD er en af de mest udbredte psykiatriske diagnoser blandt børn og påvirker dem der får det på forskellige måder. Årsagen til hvorfor nogle børn udvikler ADHD vides endnu ikke med sikkerhed. ADHD kan være arvelig, men der er også andre faktorer, som spiller ind. Derfor er der stærke argumenter for at forske i årsagerne til, hvorfor børn udvikler diagnosen. Et forhold, der har været interessant at undersøge i forskningen, er børns adgang til grønne områder, da tidligere studier har fundet en sammenhæng med børns mentale trivsel og kognitive udvikling.

Et komplet studie

Man kan ikke alene på baggrund af et enkelt studie konkludere, at sammenhængen mellem adgangen til grønne omgivelser og børns risiko for at få ADHD eksisterer, det kræver yderligere undersøgelser. Men Malene Thygesen og resten af holdet bag finder samme resultat, som tidligere lignende forskningsprojekter, og metodisk er der taget højde for mange af de andre faktorer, der også kan spille ind i forhold til udvikling af ADHD.

“I studiet har vi korrigeret for køn, alder, barnets fødselsår, forældrenes eventuelle psykiske diagnose, forældrenes og områdets socioøkonomiske status og for graden af luftforurening i området. Vores studie er stærkt , fordi vi har rigtig mange individer med, og fordi vores oplysninger er meget detaljerede. Fx benytter vi data baseret på kliniske diagnoser af ADHD lavet af specialister,” siger Malene Thygesen.

Perspektiver for videre forskning

Forskningsartiklen lavet på baggrund af dette studie kan findes i tidsskriftet: “Environmental Health Perspectives” og kan være med til inspirere forskere til at fortsætte undersøgelsen af koblingen mellem adgang til grønne omgivelser og risikoen for at børn får ADHD eller andre diagnoser. Og for Malene Thygesen er det tydeligt, hvorfor dette studie er relevant for samfundet:

“Jeg synes, at det er interessant, hvis det viser sig, at det kan være en beskyttende faktor, når børn bor i grønne områder i forhold til risikoen for at udvikle ADHD.”

Metoden

Studiet benytter sig af data om adresseoplysninger på over 800.000 personer født i 1992 og frem til 2007 samt information om eventuelle kliniske ADHD diagnoser fra det femte leveår og frem til 2016. Derudover bruger forskerne et bestemt mål for, hvor grønne omgivelserne omkring en husstand er, det såkaldte: ”normalized difference vegetation index”. I det placeres adressen i midten af et kvadrat, der er 210 meter på hver side, og så beregnes det, hvor grønt det omkringliggende område er.

Bag om resultatet

• Studiet er et såkaldt “populationsbaseret kohortestudie”, hvor man følger en del af befolkningen med henblik på at bestemme helbredsudviklingen, og i dette studie fokuseres der på kliniske ADHD diagnoser.
• Samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet: Malene Thygesen, Kristine Engemann, Gitte Juel Holst, Birgitte Hansen, Camilla Geels, Jørgen Brandt, Carsten Bøcker Pedersen, Søren Dalsgaard.
• Studiet er blevet finansieret ved hjælp af midler fra Lundbeckfonden (iPSYCH), Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) og NordForsk (Nordic WelfAir).