Langå

René Kjær ny partner i ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Ejerkredsen i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen. René Kjær (nummer 3 fra venstre på billedet) er for nyligt indtrådt som partner. Pressefoto

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har optaget ejendomsmægler René Kjær som partner i ejendomsmæglerfirmaet, som pt. har 26 boligafdelinger, tre erhvervsafdelinger og en landbrugsafdeling.

René Kjær, som i dag leder afdelingerne i Randers og Langå, har i flere år arbejdet hos ejendomsmæglerfirmaet, hvor han blandt andet været med til opstart af flere lokale afdelinger.

– René har igennem mange år været en vigtig del af den udvikling og de resultater, firmaet har opnået, og det er en naturlig udbygning af vores samarbejde, at René nu indtræder i ejerkredsen af firmaet, fortæller indehaver af ejendomsmæglerkæden, John Frandsen, i en pressemeddelelse.

Ejerkredsen i ejendomsmæglerfirmaet består herefter af John Frandsen, René Kjær, Troels Hansen og Tom Madsen.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S kunne i 2015 fejre sit 20 års jubilæum.

Kommentarer