Regionsrådsvalget 2025: Det usynlige valg, der former din hverdag

Den 18. november går borgerne i Region Midtjylland til stemmeurnerne. For mange vil kommunalvalget stjæle opmærksomheden – det er her, beslutninger om skoler, ældrepleje og byudvikling træffes. Men samtidig afholdes et andet valg, som i virkeligheden påvirker os mindst lige så meget: Regionsrådsvalget! Det er her, fundamentet for sundhedsvæsenet, psykiatrien, den kollektive trafik og den grønne omstilling bliver lagt.

Alligevel er det ofte kaldt “det usynlige valg”. Mange vælgere ved ikke, hvem kandidaterne er, eller præcist hvad de regionale politikere beslutter. Det er paradoksalt, for regionernes rolle i danskernes hverdag er både omfattende, kompleks og afgørende for, at velfærdssamfundet fungerer.

En region på tværs af Danmark

Region Midtjylland er landets næststørste region med godt 1,3 millioner indbyggere, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af Danmarks befolkning. Regionen dækker et område på omkring 13.000 kvadratkilometer og strækker sig fra Vesterhavet i vest til Kattegat i øst – fra Lemvig til Samsø. Det er et geografisk spænd, der rummer både storby og land, industri og natur, forskning og landbrug.

Regionen består af 19 kommuner, fra Djursland i øst til Ringkøbing-Skjern i vest. Forskellene er markante: I Østjylland går udviklingen stærkt med befolkningstilvækst, nybyggeri, innovation, internationale arbejdspladser og et stort kulturudbud, mens store dele af Midt- og Vestjylland kæmper med befolkningstilbagegang, lægemangel, længere afstande til sygehuse samt udfordringer med at tiltrække arbejdskraft.

Med et årligt driftsbudget på 33,5 milliarder kroner og næsten 28.000 ansatte er Region Midtjylland en af landets største offentlige arbejdspladser. Det økonomiske maskinrum er enormt – og beslutningerne, der træffes i regionsrådet, har betydning for alt fra operationsstuerne på Aarhus Universitetshospital til busforbindelserne i Thyborøn og støtte til grønne erhverv i Viborg.

Hvad bestemmer regionen egentlig?

Siden de fem regioner blev oprettet i 2007 som afløser for amterne, har deres primære opgaver været at drive sundhedsvæsenet, psykiatrien og socialområdet, samt at koordinere regional udvikling.

Kort fortalt handler det om tre hovedspor:

1. Sundhed og hospitaler:

Regionen står for planlægning og drift af sygehusvæsenet, herunder Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne i Gødstrup, Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens. Politikerne beslutter, hvor mange ressourcer der skal bruges på f.eks. kræftbehandling, psykiatri, akutområdet og genoptræning.

2. Socialområdet:

Regionen driver specialiserede institutioner for udsatte borgere og handicappede – tilbud, som er for dyre og komplekse for kommunerne at håndtere alene.

3. Regional udvikling:

Regionen fungerer som en politisk motor for grøn omstilling, kollektiv trafik, erhvervsudvikling, uddannelse og samarbejde på tværs af kommuner.

Regionerne hverken opkræver skat eller fastsætter skatteprocenter. De får i stedet indtægter fra staten og kommunerne – et grundtilskud samt betaling per aktivitet, f.eks. for hver patient, der behandles, eller hver borger, der bruger et socialt tilbud.

Det nære sundhedsvæsen rykker tættere på

En af de vigtigste dagsordener for regionsrådsvalget i 2025 er den kommende sundhedsreform, der træder i kraft i 2027. Reformen betyder, at der oprettes sundhedsråd i hele landet – nye lokale beslutningsfora, hvor regionale og kommunale politikere skal samarbejde om at udvikle det nære sundhedsvæsen.

Sundhedsrådene får betydelig indflydelse på spørgsmål som:

– Hvor sundhedshuse og klinikker skal placeres. 

– Hvordan læger, hospitaler og kommuner skal samarbejde. 

– Hvilke tilbud der skal ligge tæt på borgerne – f.eks. akutsygepleje, psykiatriske akutteams eller genoptræningscentre.

For borgerne betyder det, at de regionale politikere bliver afgørende for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen ser ud lokalt. I områder som Randers og Viborg, hvor store sygehuse møder store landdistrikter, kan repræsentationen i sundhedsrådene få direkte konsekvens for den lægehjælp, man kan få i sin egen kommune.

Regionen under pres

Selvom Region Midtjylland ofte fremhæves for høj faglighed og effektiv drift, har den også været præget af sager, der viser kompleksiteten i opgaven. Kritikken har blandt andet omhandlet fejl i psykiatrien i Randers, mangelfuld datasikkerhed i patientjournaler og forskelle i amputationsrater sammenlignet med andre regioner.

Samtidig kæmper regionen med velkendte udfordringer: lægemangel i yderområder, stigende ventetider på sygehuse og pressede medarbejdere i både somatik og psykiatri. Det er alt sammen områder, hvor de kommende regionspolitikere skal træffe beslutninger, der både handler om prioritering og værdier: Hvad skal vægtes højest – økonomisk effektivitet eller nærhed i sundhed?

Når regionen fungerer – fungerer Danmark

Det kan virke fjernt at stemme til et valg, hvor beslutningerne foregår på tværs af 19 kommuner og et budget på milliarder. Men regionerne er i virkeligheden limen, der får velfærdssamfundet til at hænge sammen.

Når et barn får hurtig adgang til psykologhjælp, en ældre bliver genoptrænet tæt på hjemmet, eller en patient bliver behandlet på højt specialiseret niveau, er det regionen, der har planlagt og finansieret indsatsen.

Når en ny grøn erhvervspark skyder op i Herning eller nye busruter binder land og by sammen, er det også et resultat af regional planlægning.

Uden en velfungerende region ville både kommunerne og staten have svært ved at løfte deres opgaver. Det er regionen, der sikrer koordinering, kvalitet og retning – og som gør, at Danmark kan levere velfærd, også uden for de største byer.

Et valg med lav synlighed – men høj betydning

Ved sidste valg i 2021 stemte omkring 67 procent af vælgerne til regionsrådsvalget – langt færre end ved folketingsvalget, men dog stabilt i forhold til tidligere år. Det lave engagement kan skyldes, at regionerne sjældent dominerer nyhedsfladen. De færreste kender kandidaterne, og valgkampen drukner ofte i lokale sager fra kommunerne.

Men under overfladen er regionsrådsvalget alt andet end usynligt. Det handler om sundhed, tryghed, lighed og grøn udvikling – emner, som alle borgere mærker konsekvenserne af.

Når du står i stemmeboksen den 18. november og ser den lange liste af navne, kan det virke uoverskueligt. Men dit kryds er med til at afgøre, hvordan sundhedsvæsenet i din region ser ud, hvor psykiatrien skal prioriteres, og hvordan pengene til patientbehandling, transport og miljøindsats bliver brugt.

Demokratiet tæt på kroppen

Siden regionerne blev dannet i 2007, har de fem enheder udviklet sig fra administrative størrelser til politiske organisationer med markant betydning. De står midt i et krydspres mellem stigende krav, stramme økonomiske rammer og borgernes forventninger til nærhed og kvalitet.

Netop derfor er regionsrådsvalget et demokratisk anliggende af stor betydning. 

Det handler ikke kun om, hvem der bliver formand eller hvilke partier, der vinder. Det handler om den retning, vi vælger for vores fælles sundhedsvæsen, psykiatri og udvikling i de næste fire år.

Og måske er det på tide, at regionsvalget træder ud af kommunernes skygge. For uden en stærk region fungerer resten af Danmark heller ikke.

Et valg om velfærdens fremtid

Regionsrådsvalget den 18. november er sjette gang, danskerne stemmer siden regionernes oprettelse. Det er et valg, hvor krydset ikke kun handler om politik – men om liv, sundhed og lighed.

Når du sætter dit kryds, vælger du de politikere, der skal fordele milliarder, træffe beslutninger om hospitaler og skabe rammer for den nære sundhed i din hverdag.

Så måske er det slet ikke det usynlige valg. Måske er det det valg, der betyder allermest – uden at vi opdager det.

Fakta: Region Midtjylland

– Indbyggertal: ca. 1,3 mio. 

– Areal: 13.000 km² 

– Kommuner: 19 

– Årligt budget: 33,5 mia. kr. 

– Antal ansatte: ca. 27.800 (helårsstillinger) 

– Hospitalsenheder: Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup, Randers, Viborg, Silkeborg, Horsens, samt psykiatrien og det præhospitale beredskab.