Debat og politik

Regeringen skruer bissen på overfor bandemedlemmer

Læserindlæg af Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget (V)

Rockere og bandemedlemmer har længe været årsagen til, at mange danskere føler sig utrygge i deres lokalområde. Vi har hørt historier om skudepisoder på åben gaden med store risiko for, at tilfældige forbipasserende bliver ramt.

Alene sidste år var der 54 skudepisoder med relation til bande- og rockermiljøet i Danmark. Det skal vi ikke acceptere! Derfor præsenterede regeringen for nyligt en ny bandepakke, som skal stramme grebet yderligere om den organiserede kriminalitet.

Regeringen vil sætte hårdt mod hårdt. Derfor lægger vi op til, at minimumstraffen for ulovlig besiddelse af våben bliver fordoblet fra 1 til 2 år, og det skal være lettere at dømme efter den såkaldte bandebestemmelse, som udløser skærpede straffe og ingen mulighed for prøveløsladelse.

Vi vil øge overvågningen af de suspekte miljøer, og vi lægger også op til at indføre muligheden for at give bandemedlemmer opholdsforbud i det område, hvor de tidligere har skabt utryghed og begået kriminalitet.

Banderne hører ikke hjemme blandt du og jeg. Og dem, der vælger at gå ind i bandekriminalitet, skal tydeligt kunne mærke, at et liv i kriminalitet har alvorlige konsekvenser.

Regeringens bandepakke er i fin tråd med de mange initiativer i den rocker task force, som vi allerede indførte i Randers tilbage i 2002. Jeg kan kun glæde mig over, at det landsdækkende fokus på problemet nu udvides, og at vi igen skruer bissen på overfor rocker – og bandekriminalitet.

Kommentarer