Læserindlæg af Benny Knudsen, Udbyhøjvej 369, 8930 Randers NØ.

Juletræet gemte på flere bøger til mig. Den ene måtte jeg læse straks, da jeg havde store forventninger:

Susanne Carlsen modtager et brev. Et ekko fra fortiden, fra en tidligere stor kærlighed. Et tilbud om at være ghostwriter for en stor international forretningsmand. Et på mange måder attraktivt tilbud til en journalist, der har tabt både sin appeal og sit arbejdsmæssige netværk.

Brevet lokker Susanne til Ile de Costaérès, en lille ø ud for Bretagnes kyst. En ø med et mystisk gammelt slot. Øen og byen på fastlandet, hvor dele af historien udvikler sig, eksisterer i virkeligheden.

Kulisserne er velkendte til en spændingshistorie med gys, ondskab og kærlighed indrammet af virkelige
steder og ægte historiske detaljer og henvisninger. Efter bedste Leif Davidsen recept. Endnu en gang måtte jeg sige højt: ”Det er fiktion, det er fiktion, det er fiktion”, for ikke at falde i paranoiagrøften.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at fundere over de undertoner, der ligger i flere af bogens
situationsbeskrivelser. En moden dame med journalistisk livserfaring og en sygdomssvækket dansk
rigmandssøn med en ret speciel, men næppe helt utænkelig, international rigdom i ryggen beskriver verden og især Europas fremtid set gennem forskellige former for tankevækkende briller.

”Civilisationen er blot en fernis, Sus. Mennesket er født til at dræbe, og vi har alle evnen og lysten til at gøre det…” lyder det med eftertryk fra rigmanden, der har engageret Susanne som erindringsskriver. Vi skal ikke se mange aviser eller nyheder før det billede bekræftes.

Systemernes sammenbrud, Europas magtesløshed overfor flygtningestrømmen, Romerrigets fald og andre historiske hændelser bliver luftet på finurlig vis.

Quo vadis, Graham Greene og andre fristelser møder også læseren undervejs. Så lader du din fantasi løbe
vildt mens du læser bogen, så står billeder fra spøgelsesslotte, små intime franske restauranter, katedraler og det specielle tidevand ved Bretagnes kyst lyslevende for dig.

En fængende og velskruet krimi uden mord, men med en del ubehagelig menneskelig ondskab. Den sætter tanker i gang, især hvis du har samlet en del livserfaring.

Det vil være uforskammet at afsløre hvordan den ender, men karakteristisk for Leif Davidsen kunne historien være tæt på virkeligheden. Den passede også lige til juledagene. Godt nytår.