Randers By

Randers vokser i antal virksomheder

Alene den seneste måned er 62 nye virksomheder kommet til Randers, som dermed går imod strømmen som en storby i vækst. Arkivfoto

62 virksomheder. Så mange flere virksomheder fik Randers blot den seneste måned. Dermed går Randers mod tendensen for store byer, der generelt oplever et fald i antallet af virksomheder.

Ifølge en undersøgelse som analysevirksomheden Bisnode fortaget for TV 2 Nyhederne, søger de danske virksomheder generelt væk fra de større byer. Lige bortset fra Randers, Vejle og Roskilde – alle med over 50.000 Indbyggere. Undersøgelsen viser dermed, at Randers er i vækst, når det kommer til antallet af virksomheder.

– Det er en glædelig nyhed, der viser at Randers er attraktivt for erhvervslivet. Kommunen har i de senere år arbejdet intensivt på at forbedre servicen over for virksomhederne ved blandt andet at oprette et erhvervsserviceteam. Geografisk er vi beliggende tæt ved motorvej E45, og vi har flere gode erhvervsgrunde til attraktive priser, fastslår borgmester Claus Omann Jensen.

Borgmesteren sender samtidig en stor tak til blandt andre Erhverv Randers, Jobcenter Randers samt Erhverv og Udvikling i Randers Kommune.

– Der skal lyde stor ros til alle for et godt samarbejde og en vedholdende indsats. Ligesom jeg også vil takke både virksomheder og borgere, der er med til at brande Randers Kommune og tale os op i fællesskab.

Randers kommune har alene inden for den seneste måned fået 62 flere virksomheder.

Kommentarer