Kultur

Randers Sundhedscenter fejrede 10 års jubilæum

Se billedserie Foto: Jan Szwed.

Fejringen af Randers Sundhedscenters 10 års jubilæum blev i dag mandag markeret med en åbningstale af borgmester Torben Hansen. Senere i aften vil der være fyrværkerishow fra sundhedscenterets tagterrasse – og resten af ugen vil huset summe af aktiviteter.

Læs borgmester Torben Hansens ord i åbningstalen til jubilaren.

Vi fejrer, at vi i Randers Kommune har et sundhedscenter for ALLE borgere i ALLE aldre. Velkommen alle Sammen.

Det var en klog beslutning der blev truffet om at bygge. et sundhedscenter. Vel at mærke et sundhedscenter med plads til både kommunale , regionale og private sundhedsaktører som var både modigt , nyskabende og rigtig godt set.

I dag står Randers Sundhedscenter som et lysende eksempel på hvordan et moderne sundhedscenter skal fungere. Hvordan man samler forskellige aktører på tværs af region og kommune. Og hvordan man skaber gode rammer for samspil med private aktører. Det har mange kommuner landet over ladet sig inspirere af. Og det skal vi være stolte af!

Vi har også med Randers sundhedscenter skabt et kraftcenter for det forebyggende arbejde på sundhedsområdet i hele Randers Kommune.

Vi skal huske denne indsats, da den ofte lever lidt skjult bag de flotte og dyre,og vigtige behandlinger og store hospitalsafsnit. Men det er i forebyggelsen, at vi kan skabe det gode liv for borgerne ,tage brodden af kommende sygdomme og dermed også reducere udgifter på sundhedsområdet – til glæde for os alle – men helt basalt som det første – sikre flere et godt liv. Det er det vigtigste.

Udover det forebyggende arbejde udføres der mange behandlinger og der tages test og prøver i vores sundhedscenter. Der kommer mødre, fædre, spædbørn og teenagere med tandbøjler, sportsfolk med dårlige knæ og en hel del med dårlig ryg og brækkede arne som skal genoptrænes. Det gælder både unge og gamle. Jeg kan slet ikke nævne alle de grunde der kan være ti| at man som borger kommer i sundhedscentret, men med omkring 1000 besøgende hver dag er der ingen tvivl om, at huset og de mange dygtige medarbejdere udfører en utroligt vigtig rolle i vores samfund. Vi har i den grad fået skabt et sundhedscenter for alle – i alle aldre.

Jeg er imponeret over den omsorg, effektivitet og professionalisme personalet altid møder borgerne med. De mange faggrupper har også stor gavn af hinanden – og det kan da også kun være en fordel, at tandlægen kan drøfte problemstillinger med sundhedsplejersken eller at genoptræningsenheden let kan mødes med forebyggelsesfolkene over frokosten eller en kop kaffe ved automaten.

Denne kombination af fagligheder og de fysiske forhold har gjort Randers Sundhedscenter til en attraktiv samarbejdspartner for blandt andet Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center – blot for at nævne et par af de partnere, som har været med i forskningsprojekter her i vores sundhedscenter.

At vi lægger rammer og fagpersonale til forskningsprojekter på universiteterne er med til at udvikle vores egne sundhedstilbud – til gavn for Randers Sundhedscenter, for alle borgere i kommunen.

I det hele taget har vi som kommune i løbet af de sidste I 0- l5 år faet et øget medansvar for sundhedsindsatsen i Danmark – og det bliver ikke mindre med en kommende sundhedslov.

Der er forsat behov for at sprede det gode budskab om at kvitte smøgerne, droppe de dårlige madvaner og få mere bevægelse ind i vores hverdag. Samtidig er der stigende opmærksomhed på vores mentale sundhed. Derfor vil sundhedscenteret nu og fremover arbejde ud fra en meget bred definition af folkesundhed, hvor det er både den fysiske og mentale sundhed, som er i fokus.

Som sagt er jeg glad for at kunne byde velkommen til denne fejring af ti året for vores sundhedscenter. Jeg vil slutte med at byde jer alle sammen velkommen til en uge, hvor I vil kunne opleve en række spændende sundhedsforedrag. F.eks. om den gode søvn, digitale vaner i børne familier og mænds sundhed. Om senfølger efter Covid 19, spiseforstyrrelser og om mental sundhed for blot at nævne nogle stykker. Der kommer også en række dejlige musikoplevelser og så er der god kaffe hele ugen. Tak til dem der har stået bag det flotte program. Det er så godt.

Kommentarer