Samfund

Randers Kommune ramt af landsdækkende fejl i sygedagpengesystemet

En landsdækkende fejl i sygedagpengesystemet har betydet, at Ydelseskontoret i Randers Kommune siden fredag 25. marts har sendt breve til borgere og virksomheder, hvor der er angivet forkerte arbejdsgivere. Fejlen har ingen betydning for udbetaling af sygedagpenge eller arbejdsgiverrefusion. Sygedagpengesystemets ejere har meddelt Randers Kommune, at de arbejder på en løsning.

“Vi oplever lige nu rigtig mange opkald fra borgere og virksomheder, som har fået breve med fejl i. Fejlen kommer ikke til at have nogen betydning i forhold til udbetaling, og det er derfor heller ikke nødvendigt at ringe til os. Vi beklager alt det besvær, fejlen har medført, og vi håber, at den bliver løst hurtigst muligt, så vi kan sende breve ud med korrekte oplysninger,” siger Dennis Pradeep Lehman Jakobsen, leder i Ydelseskontoret.

Kommentarer