Randers fejrede FN’s internationale lærerdag
Den 5. oktober var FN’s internationale lærerdag med fokus på lærerens vitale rolle både som underviser, men også som medvirkende til at udvikle aktive medborgere i et moderne samfund.
– Vi ved, at vi kun lykkes på skolerne, når lærere, pædagoger og administrativt personale arbejder tæt sammen. Den 5. oktober er en oplagt dag til at glæde os over, at vi har så mange gode medarbejdere på skolerne – ikke mindst at vi har rigtig gode lærere, som leverer en stor indsats, siger Henrik Johansen, der er konstitueret skolechef i Randers Kommune.
For at festligholde dagen blev der serveret rundstykker på alle skoler til medarbejderne.
I over 100 lande fejres FN’s internationale lærerdag som både anerkender og fejrer lærerens rolle og samtidig understreger, at uddannelse er en fundamental menneskeret.
Randers Kommune har lavet en vide0, hvor de har interviewet Mette Fridberg fra Assentoftskolen og Søren Hanghøj fra Vestergangskolen fortælle om, hvorfor de valgte blive lærer.
Se videoen her:
Kommentarer