Debat og politik

Randers balancerer på afgrunden

Brian Højlund - byrådskandidat for Sociallisten M.

Debatindlæg af Brian Højlund – byrådskandidat for Sociallisten M.

Når man igen idag læser fremtrædende venstre folk, fortælle om at de sidste 4 år har været præget af fremgang på velfærd og økonomi, så henledes man til en scene i den folkekære Matador serie, hvor Ingeborg siger til sin succesrige mand – Mads Skjern: “Jeg føler vi sidder tørt og sikkert på en øde ø, mens alle folk drukner omkring os”.

Det kan være svært at se at andre har det svært, når man selv og familien har mere end nok!!

Som der nævnes har Randers de seneste 4 år oplevet fremgang på økonomi, MEN ABSOLUT IKKE PÅ VELFÆRD. Over 1000 nye arbejdspladser – men mon ikke de var kommet alligevel pga. det opsving Danmark generelt har oplevet, og ikke pga. Venstre i Randers. Jeg tror i stedet de skal tilskrives de dygtige virksomheder i Randers Kommune, som hver dag beviser de er konkurrencedygtige i et presset marked!!

Jeg mener, det er farligt for demokratiet, at man på forhånd skal udpege en borgmester, som kommer fra det største parti i byrådet. Skal man ikke hellere finde en borgmester, som kan skabe det største SAMARBEJDE i byrådet i stedet??? Det tror jeg vælgerne i Randers efter 4 år med smalle beslutninger hellere vil se.

Jeg har på mange vælgermøder hørt Venstre og DF sige at den store nedskæring på folkeskolerne i Randers var nødvendig. Jeg tror bare man glemte den rolle den lokale skole spiller i landdistrikterne. Her fungerer skolen både som kulturhus, ungdomsklub og samlingssted for en lang række aktiviteter. Uden skolen – mangel på kulturelle aktiviteter!! Men det glæder mig at de indrømmer, at de tog fejl – på Venstres valgplakater står nemlig man ønsker en styrket folkeskole.

Sociallisten er ikke et protestparti – vi er et humanistisk midterparti – som mener at vi i Randers Kommune har råd til at behandle alle mennesker ordentligt!!

Så mit håb er at vælgerne vil sende et klart signal den 21. november – om at de ønsker forandring og en ny start for Randers.

God weekend til alle, når I når så langt:-)

Dette er et læserbrev indsendt af Brian Højlund – byrådskandidat for Sociallisten M. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer