112

Rallyulykken: Sådan ser det ud fra cockpittet i en Rallybil

Sådan ser det ud gennem forruden på en rallybil. Se Youtube video i artiklen

Efter rallyulykken i Randers tidligere i dag, hvor to unge officials blev ramt og dræbt af en af løbets rallybiler, stiller flere nu spørgsmål ved, om sikkerheden er god nok – både for kørere og tilskuere.

Selv om flere af de deltagende rallykørere siger, at en ulykke som i dag ikke burde kunne ske, efterlader det alligevel spørgsmålet om afstand og afskærmning mellem biler og publikum er god nok.

Billedet fra et tidligere afholdt Rallyløb viser hvordan biler og publikum er adskilt. Her blot med rød/hvide plastikbånd.

Fakta er, at løbene ikke køres på lukkede etablerede motorsportsbaner, men i mere “åbne” miljøer, som for eksempel på havnearealer eller i industrikvarterer. Under dagens løb i Randers var der opstillet betonklodser og hegn op flere steder på strækningen, mens der andre steder blot er afmærket med europaller eller rød-hvide plastikbånd.

Morten Alstrup, der er talsmand for Dansk Automobil Sports Union udtaler dog til TV2 News, at alle tilladelser og sikkerheder på forhånd var godkendt forud for dagens løb.

De to officials, som i dag omkom, stod langt nede af en lige strækning, hvor der umiddelbart ikke burde være risiko for, at noget kunne kan gå galt. Arbejdstilsynet og bilinspektør skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Her er en video fra sidste års afviklinf af Rally løbet i Randers.

 

 

• I dag 16. september 2017 omkom to unge ved et rallyløb i Randers. En kvinde og en mand, der var officials ved løbet, blev ramt af en rallybil, som var kommet ud i rabatten. Føreren og andenkøreren blev kvæstet ved ulykken, men de er ikke i livsfare.

• 22. september 2012 mistede føreren herredømmet over bilen, der ramte en sten, og bagefter blev den slynget over i et træ. Der opstod en mindre brand som følge af ulykken. Den 58-årige mand og hans 27-årige søn, der sad i bilen, blev begge alvorligt kvæstet. Ulykken skete under en hastighedsprøve til et minirally ved Røsnæs på vestsjælland. Det var arrangeret af Kalundborg og Omegns Motorklub.

• 8. september 2012 mistede to rallykørere kontrollen med deres bil. Det skete under en hastighedsprøve til et motorløb nær den sønderjyske by Gråsten. Bilen kørte af vejbanen og ramte et træ, hvilket fik den til at tippe over og kure ind i et andet træ. Både fører og andenkører fik alvorlige kvæstelser under ulykken. Løbet var et minirally arrangeret af Motor Sport Sønderjylland. Hverken tilskuere eller andre deltagere var involveret i uheldet.
12. oktober 1996 mistede føreren Steen Andersen herredømmet over bilen under tredje hastighedsprøve. Det resulterede i et voldsomt uheld, hvor andenkøreren Jesper Mathiesen kom alvorligt til skade. Ingen tilskuere kom noget til.

• 4. maj 1996 svigtede bilens bremser under niende hastighedsprøve, så føreren Kaj Andersen mistede herredømmet over bilen. De kørte næsten 150 kilometer i timen, da Kaj Andersen forsøger en undvigemanøvre, men bilens højre side rammer ind i et træ. Andenkøreren Lise-Lotte Svendsen blev alvorligt kvæstet. Det skete til Komo Rally Danmark ved Kalundborg.

Kilder: Ritzau, Østjyllands Politi

Kommentarer