Debat og politik

Radikale Venstre og Kristendomokraterne indgår valgforbund

Partierne Kristendemokraterne og Radikale Venstre er blevet enige om at at pege på Mogens Nyholm som fælles borgmesterkandidat til KV25.

De to midterpartier Kristendemokraterne (KD) og Radikale Venstre i Randers kommune indgår valgforbund til kommunevalget den 18. november 2025.

Partierne er blevet enige om at Radikale Venstres Mogens Nyholm er fælles borgmesterkandidat.

Max Munch, formand for Kristendemokraterne i Randers kommune udtaler:

KD og de radikale er to partier lige i midten af randrusiansk lokalpolitik. Det er helt naturligt at vi indgår et valgforbund. Nils-Erik Mulvad er vores spidskandidat, og Mogens Nyholm fra Radikale Venstre er vores borgmesterkandidat.

Mogens Nyholm er en af de mest erfarne byrådsmedlemmer i Randers kommune. I dag er Mogens 2. viceborgmester, har tidligere været 1.viceborgmester, og han har siddet i de fleste stående udvalg i Randers Byråd. Mogens bliver vel den borgmesterkandidat der har størst lokalpolitisk erfaring. Vi underskriver valgforbundet under den præmis, at KD forventer Mogens Nyholm går ud og udfordrer den siddende borgmester i valgkampen.

Kristendemokraterne går bl.a. til valg på at det kommende byråd skal have et nyt stående udvalg: Forebyggelsesudvalget.
Randers kommune har mange udfordringer på social og arbejdsmarkedsområdet, kan man læse i den dugfriske Hvidbog Fremtidens Randers.  Udfordringer der skal løses, hedder det i konklusionerne. KD tænker Forebyggelsesudvalget kan blive en vigtig del af løsningen. I Herning kommune har man med god succes indført et Forebyggelsesudvalg.

Vi har vendt vores ide omkring et Forebyggelsesudvalg med Radikale Venstre, og de støtter ideen.

Søren Mikkelsen formand for Radikale Venstre, Randers kommune udtaler:

Radikale Venstre tænker det er godt, at der nu præsenteres et valgforbund i byrådets midte. Personlig kalder jeg det for centrum-valgforbundet.

Mogens Nyholm var ikke borgmesterkandidat ved det seneste byrådsvalg, men det er han nu. Det er faktisk KD der har opfordret til dette. Det gør vi så. Mogens er en af de mest erfarne i Randers byråd. Med de udfordringer Randers kommune har ifølge Hvidbogen “Fremtidens Randers kommune”, vil det ikke være så ringe at få en borgmester med både rigtig god politisk erfaring og økonomiforståelse – Mogens besidder begge dele. En borgmester fra  byrådets midte, ser jeg også potentialer i.

Radikale Venstre tænker også det kan være en glimrende ide med et Forebyggelsesudvalg i de svære tider, Hvidbogen Fremtidens Randers Kommune desværre konkluderer vores kommune står i.

Alt i alt er valgforbundets politisk uforpligtende for de to partier.

Kommentarer