Debat og politik

Rådhustorvet lørdag er et spejl af byrådssalen

Af Jens Peter Hansen, Frie Stemmer – Jens Peter Hansen

Medlem af byrådet, Randers Kommune

Kandidaterne til KV25 er lydhøre og har tydeligt forstået, at vælgerne ønsker et samarbejdende byråd. Derfor lyder det enstemmigt fra både partier og lister, at de vil gøre deres for, at samarbejdet kommer til at fungere i næste byrådsperiode.

Men hvorfor vente til efter valget – hvorfor ikke begynde med noget så simpelt som tilstedeværelsen på Rådhustorvet lørdag formiddage?

Jeg var kort forbi sidste lørdag. Her var der tydeligvis kamp om at positionere sig – også rent fysisk. Efter sigende mødte de fleste partier og lister allerede ved syvtiden for at sikre sig de bedste pladser. I dag (lørdag d. 15), var det første parti på pladsen kl. 6!

Der synes ikke at være nogen form for koordinering med blik for, hvad der ville være bedst for borgerne og demokratiet. Akkurat som i byrådssalen er fokus mere på at markere sig selv end på at samarbejde om reelle løsninger, der gavner flest mulige af kommunens borgere.

Skulle jeg blive valgt, vil jeg med erfaring og løsrevet fra parti taktik og principprogrammer være i en fortrinlig position til at fremme samarbejdet. Her og nu har jeg som en mands hær slet ikke haft tiden.

Kommentarer