Samfund

Rådhushaven åbner allerede 1. maj

Det er efterhånden blevet en tradition i Randers City, at Rådhustorvet omdannes til en urban garden med hyggelige opholdssteder, blomster, urter, dufte og sjov for børnene

2020 er ingen undtagelse. Randers City, Eventsekretariatet og Anlægsgartner Torben Jensen har i år igen store ambitioner for en fantastisk Rådhushave, der er blevet planlagt til tidligere åbning end normalt. Rådhushaven åbner i år allerede d. 1. maj grundet omstændighederne.

Haven åbnes normalt 1. juli for at gøre plads til de dansende studenter, men grundet covid-19 har studenterne i år desværre ikke mulighed for at danse om Niels Ebbesen som traditionen ellers lyder. Derfor er det blevet besluttet at den hyggelige Rådhushave åbner endnu tidligere end normalt.

Der tages højde for covid-19 Arrangørerne bag Rådhushaven har naturligvis taget højde for myndighedernes retningslinjerne ift. afstand mm. Der laves begrænset siddepladser og holdes god afstand mellem disse. Der sættes desuden skilte op med gode råd og oplysninger om hvordan man bedst kan opholde sig i haven på en ansvarlig måde. Desuden opsættes der håndsprit i haven og der bliver dagligt gjort rent og ryddet op.

Kommentarer