Den kendte tv-vært Poul Thomsen har besøgt foreningen ”Dronningborg Historier” hvor han fortalte om mennesker langs fjorden, i Dronningborg og ”De nedre byer.”

Om nogen, så kender Poul Thomsen de personer som har boet og stadig bor langs fjorden. Siden 1960 har han boet i Albæk i den nordøstlige del af Randers Kommune.

Han fortalte bl.a. om tidligere lærer Frandsen fra den gamle skole i Albæk. Hans hustru Ellen døde af kræft, og hun havde forklaret de nærmeste, at hun ikke ville bæres ud i kisten, men skulle blive stående i kirken, mens de deltagende forlod kirken. Det havde hun bare glemt at fortælle til ægtemanden. Først da han stod udenfor våbenhuset gik det op for ham, at kisten ikke var med. Det gav anledning til at den dårligt hørende Frandsen råbte: ”Skal hun ikke ud?” Den sætning blev et mundheld hjemme os Poul Thomsen.

Den kendte tv-vært gav også opskriften på hjemmebrændt risvin: Rosiner, ris og bagergær.

”Når det var boblet færdigt, blev vi dumme i nakken” erkendte Poul Thomsen, men synes nu ikke, at det smagte så dårligt, selvom det var sprit på omkring 90 %.

Det var kommet gamle Frandsen for øre, og en dag kom han, og ville gerne låne apparatet, som kunne lave sprit. På det tidspunkt havde han været omkring 90 år.

Efter tre dage lød der et tordnende brag ovre fra Frandsen. Alle var sikre på, at ”der røg Frandsen.” Men det gjorde Frandsen ikke, og ingen har nogensinde fået at vide, hvad der skete.

Frandsen selv nåede at blive 102 år.

Jakob Hulvej blev den første, som Poul Thomsen lavede et interview med til Danmarks Radio. Jakobs hustru blev så nervøs at hun besvimede. Det var ikke en gang til udsendelsen, men alene research til programmet.

Knud og Rosa ville gerne have en lille en til halsen. En gang de var til bal i Harridslev Forsamlingshus, dansede Knud lidt for tæt med en anden kvinde. Det fik Rosa og af stolen, og hun knaldede Knud sådan en lussing, at brillerne røg. Alle stod stille, og musikken gik i stå. Så var den dans forbi, men Knud fik alligevel fremstammet til konen: ”Rosa, jeg har jo sagt at du skal holde dig fra det snaps.”

En nytårsaften ville Poul Thomsen over og ønske Knud og Rosa godt nytår. Da havde Knud haft en voldsom tandpine, og på klingende jysk forklarede han, at han havde taget en polygriptang, og ud med tanden. Kindtanden havde han gemt i et krus med forskellige ting, den blev stolt vist frem til Poul Thomsen.

Sådan fortsatte eftermiddagen med krøniker over virkelige personer, som havde levet langs fjorden. Bl.a. kom der oplysninger frem om Hans Jakob, Kræn Smed og Jacob Hulvej. Men dem vil vi ikke røbe her.

Arrangementet var absolut ikke kedeligt. Publikum morede sig, og havde stor fornøjelse af de lokale anekdoter, og der blev grinet meget. Mange af deltagerne kunne oveni købet supplere med flere oplysninger.

Der var også alvor bag foredraget. Han er bekymret for det fællesskab som altid har været kendetegnende for de små landsbysamfund. Der er ingen liste ved købmanden, som man kan skrive sig på, når nogen dør eller skal konfirmeres. Der er ingen små forretninger mere, hvor lokalbefolkningen mødes. Nu kører folk til Randers eller Aarhus for at handle.

– I dag går folk primært kun ud af hoveddøren og hen til bildøren, konstaterede Poul Thomsen.

Efter foredraget ville en af tilhørerne Per Kragelund Christensen gerne have en autograf af Poul Thomsen i bogen ”Mit hundeliv,” og andre ville bare hilse på Poul Thomsen.

Til Randers Netavis fortalte Poul Thomsen, at det ofte sker, at han bliver stoppet på gaden af mennesker, som vil vide hvordan det går med Balder, til trods for, at det er 30 år siden den populære hønsehund døde.

Balder fik sin berømmelse, da han opmærksomt fulgte med fra sin kurv, når Poul Thomsen afviklede sine populære spørgeprogrammer ”Dus med Dyrene.”

– Der udbrød nærmest landesorg, fortæller Poul Thomsen, som modtog omkring 200 kondolencebreve, da hunden døde.

Det er imidlertid en anden historie, som vi fortæller senere i et stort interview med Poul Thomsen.