Post Cup skal afgøres i Harridslev
Søndag den 18. september køres årets Post Cup finale. Rytterne skal køre 173,2 kilometer, hvor de først køre syv store omgange og afslutter løbet med seks må. Cykelløbet starter klokken 11.55 med start og slut i Harridslev.
Randers Cykleklub står for Post Cup-finalen, hvor A-klassen skal afgøre, hvem der bliver vinderen af årets Post Cup. Mange ryttere kan i princippet vinde, da stillingen i år er ekstrem tæt.
Løbet køres på en 17,2 km rundstrækning med start og mål på Skolevænget i Harridslev. Ruten er lettere kuperet og teknisk og eventuelt blandet med en god vind. Det kan give et spændende cykelløb. A-klassen kører den sidste time af løbet på en kortere rundstrækning, som er 8,8 kilometer, hvilket giver god mulighed for, at publikum kan følge bedre med i afgørelsen.
Det er ikke kun A-klassen, som skal afgøre årets Post Cup. I alt er der tilmeldt omkring 400 ryttere på forhånd heraf 98 ryttere i A-klassen. På dagen forventer arrangørerne omkring 100 efteranmeldelser.
Dagen afsluttes med præmieuddeling i A-klassen cirka klokken 15.30. Her vil Randers borgmester Claus Omann Jensen stå for præmieoverrækkelserne.
Stærk felt til start
Lokalt anføres feltet af den lokale U23-verdensmester Mads Würtz Schmidt (Team VirtuPRO-VéloCONCEPT). Mads vandt første afdeling af Post Cup-serien, men har ikke været til start i de øvrige afdelinger på grund af løb i udlandet, så chancerne for den lokale rytter eksisterer stortset ikke. Mads Würtz ligger aktuelt nummer 12 i klassementet.
På startlisten finder vi også lillebror Kasper Würtz Schmidt, der nu igen stiller op for Randers Cykleklub af 1910. Desværre kommer Rasmus Mygind (Riwal Platform Cycling Team) ikke til start, idet han stadig døjer med efterveer fra sit styrt i Postnord Danmark Rundt. Rasmus Mygind har vundet en afdeling af Post Cuppen og ligger aktuelt nummer fire samlet. Riwal Platform Cycling Team har dog tre andre ryttere i top fem, som kan løbe med Post Cup-titlen.
Blandt deltagerne er flere prominente navne Martin Mortensen og Sebastian Lander (ONE Pro Cycling), Morten Øllegaard og Jonas Aaen (Riwal Platform Cycling Team) og vinderen af sidste søndags løb ved Hobro Kasper Asgreen (Team VirtuPRO-Vèlo CONCEPT).
Løbet vil også danne grundlag for udtagelsen af ryttere til VM i Qatar for både Eliterytterene og U23 rytterne.
hentet fra feltet.dk
Kommentarer