Læserindlæg af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers C

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) har for nylig præsenteret en ny Ledelseskommission, hvorfra formanden Allan Søgaard Larsen udtaler, at ledere skal sikre en øget produktivitet med op til 10 procent. En forudsætning for at nå det mål er dog, at politikerne ikke tror, at de skal detailstyre ledernes arbejde. Tillige skal der være en målsætning om at styrke rekrutteringen af offentlige ledere og nedbringe mængden af procesrapportering.

Ledelsesekspert Mikael Trolle fra High Peformance Institute er inde på, at tendensen til at måle og planlægge og kontrollere i bund og grund er en mistillidskultur, der virker meget lidt motiverende på medarbejderne. De fleste har således valgt deres fag, fordi de gerne vil gøre en forskel og hjælpe borgerne, hvilket man bør anerkende.

Ser vi på disse forbedrende tanker, som ikke koster noget, og kaster blikket på Randers kommune, så giver det anledning til følgende betragtninger:

Desværre findes der nogle lister og partier i byrådet, som tror, at de er sat i verden for at være sagsbehandlere og bedrevidende end de uddannede ledere og medarbejdere i forvaltningen.  Det betyder uendelige mange kritiske spørgsmål i byrådssalen, som kunne være afklaret i de dertil hørende udvalg. Hertil kommer anmodninger om analyser og undersøgelser, som trækker på enorme ressourcer i forvaltningen, hvilke omkostninger i stedet kunne bruges til mere velfærd.

Viser det sig, at en undersøgelse er positiv fra brugernes side, ja – så er spørgsmålene stillet forkert, altså en vedvarende kritik, som ingen ende vil tage. Når det så ikke er nok, så skal Ankestyrelsen, ombudsmanden m.fl. involveres.

Alt kan tilbydes til driften, og er der ikke nok penge til rådighed, så findes der en skatteskrue uden hensyn til ansvarlighed.

Det er en ren omkostningsfri politik, som ikke bør få ben på jorden i en kommune, der er inde i en god udvikling, som gerne skal fortsætte.