Kunne Randers Kommune have gjort noget for at forhindre den ulykkelige sag om dobbeltdrabet i Uggelhuse? Det mener arbejdsmarkedschef, Ole Andersen, ikke. Alligevel har formand for socialudvalget, Louise Høeg (V), valgt at sætte sagen på dagsordenen.

Efter det tragiske dobbeltdrab på Kirsten og Jørgen Kragh, som sønnen, Lars Kragh, er sigtet for, er det kommet frem, at Kirsten Kragh i årevis forsøgte at få mere hjælp til sønnen. Lars Kragh led af PTSD efter at have været udsendt som soldat i Bosnien i 1997-1998. Hvilken rolle har Randers Kommune spillet her? Kunne der være gjort mere for den PTSD-ramte krigsveteran? Nej, fastslår arbejdsmarkedschef i Randers Kommune, Ole Andersen, i Randers Amtsavis.

“Jeg mener ikke, at vi i denne konkrete sag kunne have gjort mere, end vi gjorde. Men når det er sagt, så kan vi altid lære noget af en sag,” siger han.  

Randers Kommune har ikke som andre kommuner en decideret veterankoordinator ansat. I stedet har flere af kommunens socialrådgivere og jobkonsulenter en fortid på Balkan, og dermed gode forudsætninger for at tage imod tidligere udsendte, der henvender sig, fortæller Ole Andersen.

Han oplyser også, at Randers Kommune ad flere omgange selv har været opsøgende og fundet eks-soldater i gruppen af borgere, der er på overførselsindkomst. I de tilfælde, hvor der har været brug for hjælp, har kommunen kunnet henvise til eksempelvis Veterancentret – Forsvarets institution der koordinerer støtten til veteraner.

Socialudvalgsformand: “Vi skal vide, hvad der er forgået”

Politikerne vil dog have sagen bedre belyst. Det oplyser formand for socialudvalget Louise Høeg Jensen (V).

“Med sådan en stor sag i kommunen er det klart, at vi skal have en orientering om, hvad der er foregået. Det er helt naturligt. Og så vil jeg, og det tror jeg også gælder for de andre medlemmer af socialudvalget, gerne have set på, hvor mange soldater fra »den glemte generation«, der er i kommunen. Vi skal have set på, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem,« siger hun til Randers Amtsavis.