Navnenyt

Ph.D. forsvar om hjertestop på Regionshospitalet

Auditoriet på Regionshospitalet i Randers bliver rammen om et ph.d. forsvar af Rasmus Søndergaard Aagaard om ultralydskanning af patienter med hjertestop.

Mandag 18. december klokken 14 forsvarer Rasmus Søndergaard Aagaard sin ph.d. afhandling, som er skrevet på Aarhus Universitet, Health. Der er offentlig adgang til forsvaret.

Ultralydscanninger på grise

Ved hjertestop er det afgørende, at den udløsende årsag til hjertestop identificeres, mens der pågår genoplivning. Ultralyd af hjertet har potentiale til bidrage til identifikation af årsager til hjertestop, men der mangler viden på området.

Det har hidtil været antaget, at ultralydsfund kendt fra levende patienter kan overføres til patienten med hjertestop – f.eks. kan ultralydsfund af en forstørret højre hjertehalvdel være et tegn på blodprop i lungen hos en levende patient.

Ved hjælp af grisemodeller har dette ph.d.-projekt demonstreret, at hjertestop i sig selv forårsager forstørrelse af højre hjertehalvdel, og at dette tegn derfor er uspecifikt, når patienter har hjertestop.

Ydermere er det i et klinisk studie undersøgt på hvilket tidspunkter under genoplivning, de bedste ultralydsbilleder kan opnås.

Kommentarer