Debat og politik

Pædagog tog skeen i egen hånd

Her ses pædagog Natasja bag den sponserede Christiania Bike.

Læserindlæg af Arne Erikslev, Randers.

Som bedstefar til børn i Børnehuset Mariendal, en kombineret selvejende daginstitution (vuggestue og børnehave), har jeg stor ros til pædagog Natasja.

Hun har gennem længere tid haft et ønske om at udvide sin udviklings- og omsorgsopgave sammen med øvrige pædagoger for vuggestuebørnene, så de ofte kan komme ud i naturen og få oplevelser i et socialt fællesskab.

Hvordan gjorde hun så det, når ”riget fattes penge”?

Med opbakning fra ledelse og kolleger fik hun så ideen om at kontakte de lokale virksomheder i Vorup området, herunder forældre og ansatte, for at opfordre dem til at være sponsorer for en Christiania bikes (cykel med lad).

Det viste sig, at mange af virksomhederne udviste socialt ansvar også kaldet CSR (Corporate Social Responsibility).

Nu er der så mulighed for a være længere tid på tur samt flere tilbud og muligheder, hvor børnene kan bruge deres krop og sanser. Man skulle næsten tro, at der indgår ”salgstræning” i pædagoguddannelsen, som kreativiteten her har bevist.

En tak til sponsorerne, herunder forældre og ansatte:
Vorup El, XL-byg Vorup, PK Transport, Forældreforeningen, Buchs, Dansk Natursten A/S, CDP Freelance, OUSIA, Vorup Blomster og Hos Anne Marie.

Kommentarer