Debat og politik

Op med regnbueflaget

Debatindlæg af Rosa Lykke Yde, medlem af Randers Byråd for SF Randers

I SF ønsker vi at hylde mangfoldigheden. Derfor indstiller SF, at Randers Kommune fremover markerer forskellighed og mangfoldighed ved, at hejse regnbueflaget ved relevante lejligheder, som fx Pride. Forslaget skal behandles på førstkommende byrådsmøde.

Debatten om folks ret til at være dem, de er og elske dem, de vil, er blusset op den senere tid. Derfor er det vigtigt at slå fast, at vi i Randers Kommune arbejder for lige muligheder for alle, og for at alle skal have lov til at være dem, de er. Uanset køn, alder, seksualitet, etnicitet, religiøsitet eller funktionsnedsættelse. Alle har ret til at bestemme over deres liv, deres krop og deres seksualitet, ” siger Byrådsmedlem Rosa Lykke Yde og tilføjer ”I disse dage pryder regnbueflaget DI, HK, diverse ministerier, Christiansborg, rådhuse, ambassader, banker, butikker, tog og busser mange steder i Danmark, i anledning af WorldPride 2021. Det vil også være en god markering fra Randers Kommune, at hylde forskelligheden. ”

Kommentarer