Ommersyssel Storpastorat er en realitet
Sognene Øster Tørslev-Dalbyover-Dalbyneder, Hald-Kærby, Gjerlev-Enslev, Udbyneder-Kastbjerg, og Råby Sødring slåes nu sammen i et nyt storpastorat, som kommer til at hedde Ommersyssel Pastorat.
Nyheden er offentliggjort i den seneste udgave af Hald-Kærbys kirkeblad, der også skriver at bladet efter sammenlægningen forventes at ophøre som selvstændigt kirkeblad for Hald-Kærby sognene.
Det fremgår af kirkebladet at tre nuværende sognepræster i sognene går på pension i år, mens nuværende sognepræst i Hald-Kærby Lone Nyeng med virkning fra den 16. juni indgår med hele sin arbedjskraft i det nye storpastorat efter en tid som korshærspræst i Randers på halv tid.
Det nye storpastorat skal ifølge kirkebladet have besat halvanden præstestilling og vil indtil det sker betjene sig af vikarer.
Kommentarer