Langå

Officielt: Iben Sønderup vil i Folketinget

Iben Sønderup har siden 2013 været medlem af Randers Byråd. Hun har en plads i Miljø- og Teknikudvalget og i Beskæftigelsesudvalget, er næstformand i Randers Spildevand og suppleant i Børn og Unge. Desuden sidder Hun i Bevillingsnævnet og er kommunens repræsentant i HMN Naturgas.

Mandag aften blev det under en ekstraordinær generalforsamling officielt, at Socialdemokratiet i Randers har valgt byrådspolitiker Iben Sønderup som ny folketingskandidat i Randers Syd.

Det sker efter, at folketingsmedlem Maja Panduro på grund af stress har valgt ikke at genopstille ved næste folketingsvalg.

Iben Sønderup føler sig klar til at løfte arven efter Maja Panduro og andre socialdemokrater, der gennem tiden har kæmpet for Randers kommune fra Christiansborg. Hun fremhæver, at det passe på velfærdssamfundet er hendes vigtigste mål i en tid, hvor uligheden i samfundet stiger.

– For det gør de blå partier ikke, siger Iben Sønderup, slog Iben Sønderup blandt andet fast i sin tale til mandagens ekstraordinære generalforsamling.

– De sparer på Arbejdstilsynet, på uddannelse og på SU. Det er afvikling i stedet for udvikling. Vi socialdemokrater vil en anden vej. Vi går ind for frihed, lighed og fællesskab. Og for os er det ikke bare tomme ord, men grundlæggende værdier, som vi lever efter og forsøger at skabe politik efter, tilføjede hun.

Med erfaring som byrådsmedlem i Randers og tidligere folketingskandidat føler Iben Sønderup sig godt rustet til den kommende valgkamp.

Kredsformand for Socialdemokratiet i Randers Syd, Jonas Fuglsang, er godt tilfreds med afgørelsen:

– Det var vigtigt for os hurtigt at finde en ny folketingskandidat, der var klar til en valgkamp. Det har vi nu, og det er jeg rigtig glad for, siger han.

Kommentarer