Debat og politik

Økologi – godt for den kommunale økonomi

Henrik Leth, Byrådskandidat Socialdemokratiet Randers

Debatindlæg af Henrik Leth, Byrådskandidat Socialdemokratiet Randers.

Mens det kemiske landbrug døjer med stigende gæld og dårlig rentabilitet, går det bedre for de økologiske bedrifter. 

Danmarks Statistik har udgivet regnskabsresultatet for økologiske brug 2016 og noterer fremgang for alle bedriftstyper. Det skriver Økologisk Landsforening 27. oktober 2017.

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg i 2016 for syvende år i træk og endte knap en million kroner i gennemsnit, konstaterer Danmarks Statistik.

Der er fremgang for alle. Økologiske mælkeproducenter opnåede således et gennemsnitligt driftsresultat på knap 1,2 millioner kroner, hvilket var 428.000 kroner bedre end året før.

Også økologiske svin slog igen rekord. Således steg det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter steg med en halv million til tre millioner kroner i 2016. Fremgangen skyldes prisstigninger samt en lidt større produktion af økologisk svinekød.

For planteavlere er udviklingen også positiv. Driftsresultatet for økologiske planteavlere lå i 2016 på 420.000 kroner.

Som kommune må vi stimulere de kemiske fødevareproducenter til at lægge om til økologi. Det vi være godt for både vores sundhed, miljø og ikke mindst den trængte kommunale økonomi.

Kommentarer