Nyt projekt: Randers har ansat hjernerystelseskoordinator
Marie Vissing Nedergaard er Danmarks første kommunalt ansatte hjernerystelses koordinator. Formålet med projektet er at hjælpe borgere i Randers Kommune med senfølger efter en hjernerystelse.
Mere end 25.000 danskere pådrager sig årligt en hjernerystelse. En tredjedel har fortsat følger efter hjernerystelsen efter tre måneder, og senfølgerne kan gå ud over arbejdslivet og det sociale liv, afhængigt af hvor hårdt man er ramt.
For borgere i Randers Kommune er der nu hjælp at hente, hvis man har følger efter en hjernerystelse.
“Jeg er glad for, at vi har fundet de nødvendige midler i Sundhedsfremme- og forebyggelsespuljen. Vi får nu mulighed for at afprøve initiativer, der kan fremme forebyggelsesarbejdet. Hjernerystelse er noget, alt for mange mennesker er belastet af. Hidtil har det været svært at finde vej igennem systemet og få den rigtige hjælp, men det håber vi at afhjælpe med ansættelse af en koordinator”, siger formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget Louise Høeg.
Tilbuddet gælder både til børn og voksne med følger efter en hjernerystelse og omfatter samtaler med såvel den ramte som de pårørende om situationen.
Bedre sammenhæng i forløb
Socialrådgiver Marie Vissing Nedergaard er Randers Kommunes nye og første hjernerystelseskoordinator. Hun fortæller, at det tidligere har været vanskeligt for borgere i Randers Kommune at få råd og vejledning, når de har oplevet følger efter hjernerystelse. Det gælder især for borgere med vedvarende gener.
“De, som er hårdest ramt, har ofte haft kontakt til mange forskellige behandlere og fagpersoner. Vi håber, at borgerne nu vil opleve en bedre sammenhæng i deres forløb”, siger Marie Vissing Nedergaard, og fortsætter:
“Vi tilbyder råd og vejledning i forhold til hverdagen og de ændrede livsvilkår samt en orientering om kommunens tilbud til borgere med følger efter hjernerystelse. Desuden hjælper vi med at koordinere forløb ved blandt andet at formidle kontakt til relevante fagpersoner, der kan hjælpe med vejledning i forhold til for eksempel sygemelding, uddannelse og jobsituation”, siger Marie Vissing Nedergaard.
Kommentarer